Cykelture i det nordlige Abruzzo sommeren 2007 - ud fra Giulianova og i det sydlige Marche sommeren 2005 - ud fra Grottammare

- Siden indeholder to cykelture og spredte turbeskrivelser fra de to cykelferier med ruter og højdekurver.

- Se også filmen og hør den ældre cyklist Angil Mario's beretning om hans oplevelser med Bartali og Coppi under turen "Ripatansone" godt nede på denne side.

Pigerne ligger på stranden ved campingpladsen i Giulianova, mens cyklisten cykler i de italienske bjerge. Til højre: Cyklisten holder en kort kaffepause i Torricella Sicura [4], inden turen fortsætter ind i Parco Nazionale del Gran Sasso på Dronninge-etapen - 165 km.

Dronninge-etapen 165 km med tre toppe på hhv Balvedera 1070m [5-6], Colle Pietratta 1350m [6-7]og Colle San Marco 1150m [9]

Inde i Parco Nazionale del Gran Sasso så jeg ofte "Fontana" skrevet på vejen efterfulgt pile, der pegede fremad [5-6]. Jeg var spændt på at se den by, indtil jeg opdagede, at det var anvisning på vandingssteder for sådan en som mig. På billedet til venstre ovenfor ses pilene og den murede fontane ses til venstre i kanten af billedet.

Landskabsbilleder fra turen i Parco Nazionale del Gran Sasso [5-8]

Landskabsbilleder fra turen i Parco Nazionale del Gran Sasso. Til højre: en dæmning ved et elværk i bjergene [7-8]

Landskabsbilleder fra turen i Parco Nazionale del Gran Sasso -Colle San Marco 1150m [9]

Dronninge-etapen 165 km med tre toppe på hhv Balvedera 1070m [5-6], Colle Pietratta 1350m [6-7]og Colle San Marco 1150m [9]

På vej ud af Parco Nazionale del Gran Sasso op mod Colle San Marco 1150m [9] var jeg flere gange ved at vende om af træthed for at køre omvejen omkring Ascoli Piceno. Jeg sendte sms til min gode ven og lærermester i cyklingens kunst Finn O i Frederikssund. Han replicerede omgående: "Drik en stor fadøl - det hjælper!". Som sagt så gjort på toppen af Colle San Marco 1150m [9]. På billedet til højre stopper jeg på nedturen mod kysten [10] for at mindes, da jeg i 2005 på dette sted opdagede, at jeg havde tabt 3 ud af 2 klingebolte på triple-garnituren. Jeg havde længe undret mig over, at Decathlon-cyklen på dette tidspunkt lød som om, jeg kørte med ko-klokker. Jeg spændte de sidste to så godt jeg kunne med fingrene og cyklede hjem på den store klinge. I dag havde jeg ingen problemer med gearing 39/27.

Hjemme ved hytten på campingpladsen i Giulianova [15] efter 165 km gennem en del af Parco Nazionale del Gran Sasso. Cyklisten stopper cykelcomputeren og lægger sig efter et bad til hvile med bogen Pompei, som vi besøgte senere på ferien. Vi var også en tur oppe på vulkanen Vesuv ved Pompei. Jeg drømmer om at cykle op til toppen af Vesuv engang.

_____________________________________________________________________________________________________________________________

Træningstur mellem Giulianova og bjergene inde i landet

På én af mine små træningsture mødte jeg disse aldrende herrer - sikkert på alder med mig selv (61 år) og op til + 10 år. De cyklede i et for alderen værdigt tempo. Men da de nåede foden af bjergene, skændtes de om, hvilken vej de nu skulle køre - i to retninger langs foden eller opad. Her cyklede jeg blot opad alene mod Civitella del Tronto [11 på Droninge-etapen].

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

En tur på ca 120 km via Tortoreto 227m, Ancarano 350m, Castignano 480m og Ripatransone 550m

En tur på ca 120 km via Tortoreto 227m, Ancarano 350m, Castignano 480m og Ripatransone 550m

Den lille by Tortoreto 227m [3] ligger kort efter starten fra Giulianova [1 og 15]. En smuk kvinde kom med vand til mine flasker.

En fontana ved byporten til Offida [5] og til højre den cykel, som Angilini Mario fortæller om på filmen nedenfor.

Klik på billede eller tekst og download filmen - knap 17 MB

Angilini Mario i hans kaffebar på toppen af Ripatransone 550m [9], hvor der har været utallige bjergspurter i diverse etapeløb - sidst ved Giro d' Italia 2007

Klik på billede eller tekst og download filmen - knap 17 MB

Angilini Mario med min cykel foran hans kaffebar på toppen af Ripatransone 550m [9], hvor der har været utallige bjergspurter i diverse etapeløb - sidst ved Giro d' Italia 2007

Billedet foran Angilini Marios cykel er taget på én af de andre ture, jeg havde

Et stop på vej ned fra Ripatransone [9] mod Grottammare [10] for at mindes det sted, jeg i 2003 var tæt på at komme rigtig galt af sted. Jeg kom dengang i rasende fart ned ad bjerget mod denne venstresvings-kurve, hvor der her var helt ny asfalt med lidt sand oven på. Jeg kom i skred ud for træet, hvor cyklen er placeret. Netop som cyklen kom ud over asfaltkanten og ned i det løse grus, greb hjulene underlaget og førte mig hen mod autoværnet efter det næste træ. Her skete det samme, og jeg kom helskindet gennem kurven.

En tur på ca 120 km via Tortoreto 227m, Ancarano 350m, Castignano 480m og Ripatransone 550m

_____________________________________________________________________________________________________________

 

Gå til hovedsiden

Øvrige cykelberetninger:

To Bike Front-Page

25-nov-07