MTB/Gravel Bike-tur: Tour Via Francigena og Landevejstur: Luca-Rom
Oplæg til cykelrejse med 6 etaper - Kombineret MTB/Gravel Bike - og LANDEVEJ
Søndag 19. September - Søndag den 26. September 2021
Udarbejdet den 10. april 2021 - Revideret 11. maj 2021.

Turen arrangeres med flyrejser ud Billund-Pisa og hjem Rom-Billund.
Fra Pisa arrangeres bus- eller togrejse til startstedet ved Lucca, hvor vi spiser til aften og overnatter,
inden vi næste morgen starter på cykelturene.
MTB/Gravel Bike-rytterne cykler 6 etaper på pilgrimsrutens vandrerute Via Francigena til Rom,
mens landevejs-rytterne cykler 6 etaper på asfalterede veje.
Om aftenen spiser vi og overnatter på de samme overnatningssteder.
På flere af etaperne kommer vi til de samme VIP-punkter, og på flere etaper spiser vi frokost samme sted.
Fra sluthotellet arrangeres bustransport til lufthavnen i Rom.
Cykler og baggage transporteres til og fra Viborg i varebil.

MTB/Gravel Bike-tur: Tour Via Francigena - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Landevejstur: Luca-Rom - - - - - -

Garmin rute - MTB / Gravel Bike
Etape 01: https://ridewithgps.com/routes/35004782
Etape 02: https://ridewithgps.com/routes/35192105
Etape 03: https://ridewithgps.com/routes/35356694
Etape 04: https://ridewithgps.com/routes/34777293
Etape 05: https://ridewithgps.com/routes/34777303
Etape 06: https://ridewithgps.com/routes/35137238

Garmin rute - RACE
Etape 01: https://ridewithgps.com/routes/35566512
Etape 02: https://ridewithgps.com/routes/35573918
Etape 03: https://ridewithgps.com/routes/35574863
Etape 04: https://ridewithgps.com/routes/35577342
Etape 05: https://ridewithgps.com/routes/35577381
Etape 06: https://ridewithgps.com/routes/35639393

 

Nedenstående beskrivelse er mit første oplæg til MTB-turen, som den var tiltænkt for 6 perosner.
Men da jeg med dette oplæg giver mulighed for en større klubtur, skal beskrivelsen revideres lidt.
Det sker, når jeg har detailplanlagt landevejs-ruterne.


MTB-tur: "Tour Via Francigena, september 2021"

Etape 01: Opvarmnings-etapen - 57 km og 800 højdemeter
Vi lægger ud med en "nem" og lidt kortere etape fra Lucca til Gambassi Terme.
Vi skal formentlig lige have styr på cyklerne og følgebilen, inden vi starter.
Efter nogle km på små asfalterede veje kommer vi til Altopascio, hvorfra vi ad smalle spændende stier ankommer til byen Galleno. Herfra og til Ponte a Cappiano kan vi måske få følgeskab af følgebilen. Vi kan få en kop kaffe sammen i Bar Cappiano på Piazza Amilcare Donnini, Inden vi cykler gennem porten Ponte a Cappiano.
Derefter cykler vi via et græsklædt dige og gennem det historiske centrum af Fucecchio for kort efter at cykle op til tårnet Torre di Federico II på toppen af San Miniato. Når vi forlader tårnet er der ganske kort til frokostrestauranten La Griglia di Canapone. Vi har nu cyklet 33 km. Her skiftes cahauffør i følgebilen.
Følgebilen kan følge os godt 5 km, hvor vi drejer mod syd for at cykle 16 km ad stier, grus- og markveje til en lille by lidt nord for Gambassi Terme. Her skal vi overnatte på et vandrehjemmet Ostello Sigerico, der ligger i fint restaurerede historiske bygninger. Vandrehjemmet støder op til den fantastiske kirke Santa Maria Assunta a Chianni, som vi kan besøge før eller efter middagen.


Etape 02: - 69 km og 1300 højdemeter
Vi starter med at cykle syd på op til Gambassi Terme. Ruten går ind gennem byens centrum. Men vi kan vælge blot at cykle forbi byen. Vi får masser af antikke italienske byer at se på turen. Vi fortsætter - primært ad grusveje gennem de bakkede vinområder frem til San Gimignano. Det er en meget smuk romantisk middelalderby, som jeg besøgte i 2012. Her brygges fadøllen til pilgrimme. Vi fortsætter herfra gennem lanskabet ad stier, grus- og markveje til frokostbyen Gracciano. Vi har nu cyklet 36 km. Her skiftes cahauffør i følgebilen.
Herfra fortsætter vi gennem det kupperede landskab ad stier, grus- og markveje gennem klosteret Abbazia dei Santi Salvatore e Cirino til den muromkransede ridderborg Castello Monteriggioni. Vi fortsætter mod vores hotelby Siena, hvor vi snegler os på vores cykler den sidste km ned gennem gågaden til vores hotel Piccolo Hotel Etruria. Vi vil finde en restaurant tæt på hotellet, hvor vi kan spise til aften.


Etape 03: Konge-etapen opdelt i 3 dele - 81 km og 1400 højdemeter
Vi cykler fra den historiske bydel i Siena mod syd ned og ud gennem Porta Romana. Derfra ad et bakked landskab til byen Isola d'Arbia. Herfra svinger vi ud i et mere uroligt terræn med fine panoramaudsigter. Vi skal se lidt på middelalderlige befæstede gård Grancia Di Cuna, som er under renovering. Herfra fortætter vi ud over det øde landskab til km 20, hvor vi strejfer den lille by Quinciano, inden vi rammer en jernbane. Vi skal ad en markvej følge jernbanen 8 km frem for kort efter at nå byen Buonconvento - Vi har nu cyklet 31 km. Her skiftes chauffør i følgebilen efter en kop kaffe sammen.
- måske Strada-Bianca-rute herfra til frokostbyen - Se særskilt beskrivelse nedenfor.
Efter kaffepausen vil vi igen cykle ud i det åbne land med masser af bakker og ind i kanten af Brunello-vin-distriktet - ofte med udsigt til vinbyen Montalcino. Vi kommer forbi vinslottet Castello Tricerchi, hvor der produceres Brunello di Montalcino - en af Italiens fineste vine og ret kostbare. Efter 45 km passerer vi den lille by Torrenieri og efter 54 km er vi kommet til den antikke by San Quirico d'Orcia. Her møder vi igen følgebilen og spiser frokost på Piazza della Libertà.
Strada-Bianca-ruten kommer ind i km 50 og følger herfra denne rute.
Herefter skal vi forcere bakkerne mod Bagno Vignoni med sine varme bade, rig på magnesiumsulfat og calcium, som siges at være helbredende mod hud- og knoglesygdomme, gigt og luftvejssygdomme. Vi skifter igen chauffør her.
På de sidste 20 km til vores overnatningssted befinder vi os i et fantastisk åbent landskab, hvor vi cykler på en bakkekam med udsigt til begge sider på en stor del af turen. Vi overnatter i B&B Il Fosso Bianco i Bagni San Filippo. Lige ved siden af The White Whale (La Balena Bianca) - en enorm kalkstenblok dannet af sedimenterne i det hvide hypertermiske vand . Der er mulighed for at bade i det varme hvidblå vand i floden Fosso Bianco. Vi spiser til aften i en af de nærliggende restauranter.


Etape 04: - 76 km og 1300 højdemeter
Vi cykler fra Bagni San Filippo lidt tilbage ad etape-03 til landevejen, hvor vi cykler sydpå i retning mod tårnet i Radicofani-fæstningen, der ligger i en højde af 896 m. Dette er det højeste punkt i Val d'Orcia. Her er en 360 ° udsigt over det Toscanske landskab. Her møder vi følgebilen, og mon ikke vi efter den 8 km hårde stigning trænger til en forfriskning. Vi cykler ned fra fæstningen og sydpå ad en bjergkam med udsigt fremad og til begge sider. Efter 24 km kommer vi til vores frokost-restaurant - Bar Tabacchi Il Girasole - hvor følgebilen holder. Vi skifter chauffør her.
Vi fortsætter mod syd og kommer gennem en småbyerne Proceno, Acquapendente og San Lorenzo Nuovo. Kort efter byen vil vi i en venstresvingskurve få et flot look ud over Lago di Bolsena. Her holder følgebilen. Herfra skal vi cykle ad små stier og spor til Bolsena, som vi fortsætter igennem, finder sporet igen og cykler til Agriturismo Arlena ca 6 km syd for byen.
Vi kan spise på stedet, hvis vi bestiller det. Vi kan også vælge at købe ind i Bolsano og bringe mad og drikkevarer til lejlighederne.


Etape 05: Turist-etapen - 74 km og 1100 højdemeter
Vi cykler fra Agriturismo Arlena ca 8 km ad smalle stier, grus- og markveje til byen Montefiascone, hvor vi cykler helt op på toppen i den centrale del af byen for at nyde udsigten fra Rocca dei Papi. Her skal følgebilen helt sikkert også op. På den efterfølgende strækning skal vi cykle ad en 2 km lang helt eller delvis brolagt romersk oldtidsvej - Antica Cassia fra ca år 100.
Efter ca 23 km kommer vi til Bagnaccio, som er et sted med 5 termiske bade med forskellige temperaturer, det ene med saltvand. Der er omklædningsrum, badeværelser, græsplæner, træer, spisepladser. Måske skal vi lige have en dukkert? Mon ikke følgebilen holder her?
Herfra cykler vi ind til Vitterbo, hvor vi vil cykle op til Palazzo dei Papi di Viterbo. Her vil vi møde følgebilen igen. Vi trænger måske til en burger fra McDonald's. Her møder vi følgebilen.
Fra Viterbo skal vi cykle gennem det interessante lava-område "Srada Signorino". Følgebilen følger os gennem dette smukke område. Derefter endnu en tur ud over landskabet ad smalle grus- og markveje samt stier til byen Vetralla , hvor vi spiser frokost i Pizzeria La Torre. Her skifter vi chauffør i følgebilen.
Herfra videre gennem byen Cabranica til byen Sutri, hvor vi skal besøge den storslåede Parco Naturale Regionale dell'Antichissima Città di Sutri. En cykeltur rundt i parken og ind i amfiteatret må være målet. Her møder vi følgebilen.
Herfra er der kun godt 3 km til vores overnatningssted - det tilsyneladende mondæne - Antico Borgo di Sutri.


Etape 06: - 73 km og 900 højdemeter
De første 25 km cykler vi fladt lidt nedad. Vi cykler fra Sutri 9 km til Lago di Monterosi, hvor den smukke Fontana Papa Leone kan ses samt en udsigt over søen. Herfra videre gennem byen Monterosi, hvor vi skal cykle 1 km ad et smalt spor bag et autoværen, inden vi efter 13 km skal vi møde følgebilen og se lidt på naturområdet Cascate di Monte Gelato med seværdigt vandfald. Herefter cykler vi op i byen Campagnano di Roma for lidt senere at passere Monte Razzeno 431 m. Lidt senere kommer vi til Cascata dell'Inferno - "Helvedes fald" - der forløber langs klipper, som dog ikke er fremkommelige i øjeblikket. Måske er følgebilen her.
Vi spiser frokost efter 34 km i Osteria Pensa per Te i byen Formello. Følgebilen holder på en P-plads tæt ved restauranten. Her skifter vi chauffør. De bilkørende kan før eller efter frokost besøge Museum of the Veientano, hvor der er en meget fin udstilling om etruskertiden.
Vi fortsætter ad smalle stier, grus- og markveje og cykler langs floden Cremera ad en smukt hegnet sti langs et naturområde med seværdighederne Porta Capena (Citta di Veio) og Ponte-Sodo, som jeg dog ikke har kunnet finde billeder af ved hjælp af Google Map.
Vi møder følgebilen ved Arkæologisk udgravning og det flotte vandfald Cascata della Mola.
Vi cykler gennem byen Isola Farnese, inden vi de næste 7,5 km skal cykle gennem en forstad til Rom med masser af trafik - Vi må bare overleve.
Lidt Antica langs en gammel romersk akvædukt til Hotel NH Roma Villa Carpegna.
senere gennem smukke parker og Riserva di Monte Mario, hvor vi lige stopper for at nyde udsigten over Rom.
Vi cykler de sidste 1,3 km ind til Peterskirken på en sti midt på en stor vej - alternativt svinger vi ned til floden Tiberen og cykler 4 km langs denne til Peterskirken. Herfra via Piazza Garibaldi og Via Aurelia

 

Til Bike-siden

Mail to bornhardt.dk

-- Road Bike -- Bicycle -- Bike -- Bici -- Cykel -- Låge -- Cyklist -- Cyclist -- France --
Pyrenæerne -- Pyrenees -- Paris-Nice -- Grejsdalsløbet -- Italien -- Italy -- Italia --