Coast to coast september 11 to 16, 2005 in the Pyrenees

Ved klik på billederne ser du originalfoto

Dan Frost Cykelrejser

Dan Frost - leder af turen - Busturen fra Danmark til Bayonne var noget af en prøvelse. Den var lang og der var meget lidt plads til den enklete for så lang en tur. Vi havde meget fine chauffører, og arrangører Dan, Dennis og Lars tog godt hånd om os. Vi kom frem, og få timer efter var denne oplevelse lagt til side.

Holdet (44 ryttere) fotograferet i Bayonne før start.

Dan og Jan fotograferer. Jan var vort herlige service-menneske. Han tog sig af vor bagage fra hotel til hotel - og ind imellem også vore cykler

Opvarmningstur efter ankomst. Klubtrøjerne blev vist frem denne dag - Knud-Erik i Viborg Cykel Motion, Finn O i Frederikssund-trøjen og Johan i FLS-tøjen. Jeg havde inden turen været meget nervøs for opturene, da min maxpuls ikke kan komme op over 140. I månederne før vor afrejse, blev jeg forpustet hver gang, jeg kørte op ad en bakke herhjemme - ja selv i bil. Jeg fandt dog hurtigt mit eget tråd i bjergene - forholdsvis højt gearet - som forhindrede min puls at "koge over". De få gange, det skete, måtte jeg lige af og stå i 10-20 sekunder, inden jeg kunne køre videre. Det blev bedre og bedre gennem dagen, og bedre og bedre gennem hele turen. Alene denne oplevelse var stor.

Etape 1 - Bayonne-Barcus - 101 km

Finn O. og Johan er stadig ved godt mod

En lille pause på en bakketop til Benny Rasmussen (FLS), Christian Kurek (Helsingør), Henrik (FLS), Knud-Erik Bornhardt (Viborg) og Finn Olsen (Frederikssund). Vi havde mange hvil på toppene, når vi samlede feltet sammen inden nedkørslerne. Det var en fin social oplevelse.

Vennerne på etape 1 Bayonne-Barcus på vej op mod Col d'Osquich (500m). Vi valgte hold 3, og det var rigtig hyggeligt. Vi kørte lidt nede i agterenden for engang imellem at skyde helt frem til førergruppen. Hold 1 og 2 kørte ad ruten som angivet nedenfor, mens vores hold tog de første 30 km på en lidt nordligere (fladere) rute. Vi, der havde været med på opvarmningsturen dagen forinden, havde besejret de få toppe, der var på de første 30 km. frem til Haspaaren, hvorfra ruten var fælles. Hold 1 havde en lille svær omvej kort før frokost (se på kortet nedenfor). Finn O og jeg havde en lille hyggelig "alene-tur" på 20-30 km kort før frokost, hvor vi etablerede et pænt udbrud.

John Kurek's computer

Den højeste top er Col d'Osquich (500m) - Smuk tur - Klik her for at se bjergets hældningsprocenter De kommende dage skulle bringe os meget højere op.

To gange Knud studerer ruten i frokostpausen i Laccare - Sandwich - som vi fik igen og igen til frokost og ved ankomsten til næste hotel. Det var et herligt lille hyggeligt sted, og sandwischen var helt fin.

Til venstre - Finn O og - var det Hans Henrik Olsen (maleren fra Helsingør) - på det første (lille) bjerg

Johan Galving (FLS og Næstved), der udser sig ..... - Se hvad der sker, når du klikker på billedet. Aftenen bød på den herligste fiskesuppe. Jeg har desværre ikke en beskrivelse af dette festmåltid. Johan var en rigtig festlig fyr, som kunne få os alle til at more os.

Etape 2 - Barcus - Agos-Vidalos - 105 km

Far og søn - Knud Stokbro Nielsen (tidligere 6-dagesrytter) og Martin Stokbro Nielsen - er klar til at køre ud i regnen på 2. etape fra Barcus til Agos-Vidalos over to toppe: Col d'Aubisque (1709m) og Col de Soulor (1474m)

Det er Keld Birch(Silkeborg), Knud-Erik Bornhardt (Viborg), John Kurek (Helsingør) og Finn Olsen (Frederikssund), der ses på sidste top. Det var et trøstesløst regnvejr, da holdene kørte ud i samlet flok. Solen blev først mødt få km før afslutningen på turen. En flok får og nogle køer sinkede os lidt på turen.

John Kurek's computerJohn Kurek's computer

Den højeste top på etape 2 var Col d'Aubisque (1709m). Klik her for at se bjergets hældningsprocenter Lidt senere kom Col du Soulor (1474m)

Etape 3- Agos-Vidalos - Arreau - 86km:

Vennerne på vej op af Tourmalet (2115m) i trist vejr - en herlig lang lidende opkørsel. Af en eller anden grund havde jeg både set frem til dette bjerg som turens højdepunkt og frygtet det rigtig meget. På trods af vejret (koldt og vådt) var det en fantastisk tur op ad Tourmalet. Få km før toppen led jeg meget. Finn - der slæber rundt på noget færre kg end mig så godt ud hele vejen op. De sidste 1-2 km var meget stegle. Jeg måtte af og for at få pulsen ned et par gange de sidste km.

Toppene var: Col de Tourmalet (2115m) - Col d'Aspin (1489m)

Toppen er nået - fra venstre to cyklister, Keld Birch (Silkeborg), Henrik (FLS), Christian Kurek (Helsingør), Bjarne (chaufør og hurtig nedad), en vinkende cyklist, Jørgen Lægaard (Lejre), Finn Olsen (Frederikssund), Knud-Erik (Viborg), John Kurek (Helsingør), en cyklister, John Galving og Hans Henrik Olsen (maleren fra Helsingør)? Da vi var ved at nå toppen blev tågen meget tæt. Næste gang jeg cykler over denne vidunderlige top, håber jeg på bedre vejr. Det må være fantastisk flot at se. Vi skal også have madpakker med - Man kan blive ruineret på den dyre restaurant med den utroligt slappe service (fransk?).

Finn O., Peter Johansen (FLS) og Knud-Erik på den eksklusive (læs ekstrem dyre) cykelrestaurant på toppen af Tourmalet

"Familiefoto" på toppen af Col d'Aspin. Fra venstre bagest: Hans Henrik Olsen (maleren fra Helsingør), John Kurek (Helsingør), Henrik (FLS), Finn Olsen (Frederikssund), Jørgen Lægaard (Lejre), Christian Kurek (Helsingør), måske Bjarne (Chauffør), en cyklist(?), måske Keld Birch (Silkeborg) og Dennis Rasmussen (guide for hold 3). Forrest fra venstre: Johan Eberhardt (FLS og Næstved), Knud-Erik Bornhardt (Viborg) og John Galving (FLS). Vi var gennembødt, inden vi satte os i restauranten og nåede ikke at blive tørre inden nedturen. Nedturen var flot men meget kold. Mine tænder klaprede på trods af, at jeg trykkede speederen i bund nedad. På vejen nedad lå der geder på vejen. På nogle nedture måtte vi stoppe op, fordi vi ikke kunne komme forbi løsgående køer.

Etape 4 - Arreau - Lorp Sentaraille 114 km:

Og her kommer feltets ukronede konge - er det mon ikke på vej op mod Col d'Aspin? Dygtig fotograf og et godt fotografi apparat, der kan tage dette billede uden at det ryster på grund af farten.

John Kurek's computerJohn Kurek's computer

Col de Peyresourdes (1569m) - Col de Mente (1349m) - Col de Portet d'Aspet (1069m)

Holdet klar til 4. etape ved Hotel D'angleterre i Arreau - og Finn O. på vej op mod Col d'Aspet (1069m)

Knud-Erik og Keld venter på Finn O. på Col de Peyresourdes (1569m) - Efterfølgende kørte vi over Col d'Aspet (1069m) og Col de Peyresourdes (1569m) og Col de Mente (1349m). Efter 20-30 km krydsede vi en bro over en flod, og derefter var det som at køre ind i en mur, da stigningen op mod Col de Peyresourdes. Men vi kom op og nød udsigten.

Fra Col de Mente til Col d'Aspet kørte Finn O og jeg alene. Det var en meget hård stigning op ad Col d'Aspet. Besøget ved mindesmærket for italieneren Cassartellis død i 1995. Det år Bjarne Riis blev nr. 2 på Tour de France - året før han vandt. Det var en stor oplevelse at opleve den franske bil-kulturs sammenstød med cyklist-kulturen. Billisterne holdt sig pænt bag feltet, til der blev plads til at komme forbi. Næsten ingen brug af hornet, og på nedturene var billisterne flinke til at holde ind til siden og lade cyklisten suse forbi. Til gengæld må vi skamme os over vor måde at køre på i byerne. Vi lå alt for tit to og to og spærrede for trafikken. Og da flere af os kører forholdsvis uroligt i et felt, var det mange gange særdeles risikofyldt for alle parter.Her bør tour-ledelsen stramme op på diciplinen.

Etape 5- Lorp Sentaraille - Limoux 132 km:

Klar til afgang fra Hotel Horrizzon, Lorp Sentaraille - 5. etape begynder. Flot ag2r-cykeltøj. men helt umulige bukser. Jeg led meget et vist sted efter turen. Men med bagen smurt godt ind i kopatsalve og sovende med bar r.., var den følsomme bagdel nogenlunde klar næste morgen. jeg havde heldigvis flere udmærkede cykelbukser med.

John Kurek's computerJohn Kurek's computer

Toppene var: Col de Peyresourdes (1569m) - Col de Mente (1349m) - Col de Portet d'Aspet (1069m)

På toppen af bjerget var turens flotteste udsigt. Vi holdt en lang pause her, inden vi kørte ned af bjerget i rasende fart. Fra venstre: Finn Olsen (Frederikssund), Keld Birch (Silkeborg), en cyklist, Henrik (FLS), en cyklist, siddende Martin Stokbro Nielsen (FLS), bag ham Hans Henrik Olsen (maleren fra Helsingør), bag ham John Kurek (Helsingør) og siddende Bjarne (Chaufør) - en fantastisk god nedkører. Bag ham Allan Sørensen (Hvidovre), Knud-Erik Bornhardt (Viborg), Knud Stokbro Nielsen (FLS), og to cyklister. Hatten af for 23 årrige Henrik (FLS), der kun havde kørt på racercykel i få uger inden denne tur. Ligeledes for Allan Sørensen, der også var helt ny, men som hurtigt viste sig som en god cyklist i feltet.

Feltets makkerpar over alle: 6-dages-rytteren Knud Stokbro Nielsen (FLS) og feltets ukronede stjerne Knud-Erik Bornhardt (Viborg) på toppen af Col de Peguére/Tour Laffon (1375m)

To cyklister, Martin Stokbro Nielsen (FLS) og Knud-Erik Bornhardt (Viborg) på toppen af Col de Peguére/Tour Laffon (1375m)

Venskab på prøve:

Det var på denne etape vores (Finn O's og mit) venskab kom på en meget alvorlig prøve. Alt gik godt fra start med foto af vennerne. Vi kom med op over de flotte toppe Sommet de Portel (1485m), Col de Péguére/Tour Laffon (1375m) og Col de Marrous (990m) og sammen med de øvrige frem til byen Foix, hvor vi skulle spise frokost. Her fandt Finn O. og jeg en herlig sandwich-bar (som en luxus-pølsevogn). Vi spiste sandwich på en bænk på torvet, og efterfølgende fik vi en kop kaffe på en restaurant. Her måtte jeg en tur på det lille hus med lidt maveproblemer, som jeg uheldigvis først konstaterede, mens jeg stod ved urinalen - og så fortæller jeg ikke næste bid af den historie.

Pludselig opdagede vi, at rytterne var samlet ved bussen og var ved at køre væk. Jeg tog det helt roligt, da jeg regnede med, at de skulle lige forbi, hvor vi var. Men Finn O forlod mig og cyklede i hast over til de andre.

Da jeg langt om længe var klar til afgang og cyklede over til bussen, var alle kørt. Dan Frost stod alene på pladsen og ventede på eliten (hold 1). Han fortalte, at min - på dette tidspunkt gode ven Finn O. - var kørt med de andre (uden mig - hvor kunne han?). Dan forklarede mig, hvilken vej de var kørt ud af byen og gjorde opmærksom på, at det var en vanskelig rute at finde vej på. Jeg racede af sted og så lige akkurat den sidste rytter på hold 2 svinge op ad en vej og ud af byen. Jeg efter ham. Da jeg kom op ad bakken og ud af byen, så jeg det meste af hold 2 stå og lette ben op ad et levende hegn. Jeg kørte forbi, da hold 3 måtte ligge længere fremme. De var startet først. En enkelt af rytterne - Hans Chr. Pedersen (Falkenberg, Sverige) - forsøgte uden held at hænge på mit baghjul. Men jeg blev hurtigt alene.

Jeg var lidt spændt på, om jeg var på den rette rute. Men da jeg på vej ned ad en bakke så et par røde ærmer ligge på vejen, var jeg klar over, at her var der ryttere, der var kommet forbi. Jeg stoppede op, vendte om, cyklede op ad bakken igen og samlede dem op. Jeg var næsten sikker på, at det var Finn O's. Jeg sendte en to sms'er til Dennis Rasmussen - vor guide på hold 2.

I den første sms fortalte jeg, hvor jeg var - Landevej D1 - og angav hvor mange km, jeg havde kørt. Jeg sluttede min sms med "Vi ses!". Dennis svarede "Ja!". Da jeg 25-30 km senere indhentede hold 3, spurgte jeg Dennis, om han havde registreret, hvor langt feltet lå foran mig, da han fik min sms, svarede han: "Ja - et par km!" Hvorfor f..... bad han ikke et par af de hurtigste folk vente på mig, så jeg ikke skulle kæmpe mig op alene?

I den anden sms, jeg sendte til Dennis, skrev jeg: "Hils Finn O og fortæl ham, at jeg har samlet hans ærmer op!" Nu måtte Finn da kunne finde ud af at vente på mig. Men nej - Finn havde blot undret sig over, hvordan Dennis kunne vide, at han havde kendenavnet "Finn O" - hvor dumt. Finn hjalp holdet med at holde en god fart - Tak skal du ha' - men jeg kom op alligevel - og venskabet holdt - på trods af, at han efterlod mig i en fransk bjergby, sinkede mig med at smide sine ærmer som et firben smider sin hale og deltog aktivt med at holde en pæn fart i feltet.

En skål i kælderrestauranten i Limoux. På denne restaurant blev vi betjent af en frisk pige. Hun klarede alt fra servering til afrydning for os alle 44, uden at vi kom til at vente et sekund for meget på noget som helst. Det fik da også Martin Stokbro Nielsen (Kbhvn) til at tage initiativet til en indsamling af drikkepenge til hende. Hatten gik rundt, og jeg tror, der kom mere end 44€ i hatten. Hun blev meget glad for vor anerkendelse af hendes præstation og sikkert også for pengene.

Etape 6 - Limoux - Port la Nouvelle - 105 km (Jørgen og jeg kørte 118km):

Jørgen Leegaard og jeg på sporet af Da Vincy Mysteriet. Vi cyklede ud en lille time før de andre for at køre en omvej. Vi besøgte Rennes-le-Chateau der ligger på en bjergtop 18-20 km syd for Limoux - Læs historien om præsten der sponsorerede byen på bjerget. Vi kom for tidligt - alt var lukket. Det var Jørgen, der aftenen i forvejen gjorde mig opmærksom på dette sted, og efter nogen overtagelse, fik jeg lokket ham med på turen, selvom han endnu ikke havde læst bogen. Tak til Jørgen for en god tur.

Toppene var for hele feltet: Col de la Louviero (500m) - Chateau Tarmes (520m) - Col de Bedos (485m)

Jørgen Lægaard og jeg kørte over: Col du Paradis (622m) - Col de Fourches (540m) - Col de Bedos (485m)

Efter frokost fik Jørgen Lægaard og jeg følgeskab af Johan Eberhardt (FLS og Næstved) og Peter Johansen (FLS)

De øvrige holdt sig til den planlagte rute. Her er Finn O midtpunktet i en pause. En flot tur i et flot vejr.

Peter Johansen (FLS) og jeg kom først i Middelhavet- Vi kastede os i bølgerne med cykelbukserne på. Finn O. rullede majestætisk ind noget senere.

Feltets ukronede konge er kommet i mål - frisk som en havørn

Lars K. Jørgensen - guide - hold 2 - skænker op for heltene.

En skål fra mig - Knud-Erik - til min gode ven - Finn O - med tak for en fantastisk oplevelse. Jeg vil altid være dig dybt taknemmelig for at du fik mig lokket med på denne tur. Du meldte os til så snart, der var mulighed for dette. Det kunne du nu godt ha' gjort lidt senere. Så havde jeg ikke levet i frygt i 12-18 måneder forinden. Selvom du hver gang vi talte om denne tur beroligede mig, kunne jeg ikke tro dig. men du fik ret - Jeg kom igennem i fin stil. Det er Henning Jørgensen, der sidder bag mig.

Vor guide på hold 2 - Lars K. Jørgensen skåler i champagne

Tak for en fantastisk oplevelse. Tak til Dennis for at guide hold 3 gennem bjergene. Jeg kan kun anbefale alle at deltage i Dan Frost's tur. I skal blot huske et par ting: Det er godt at være i god form (5-6000 km i benene). Det er altid rart at have lidt krudt i overskud. Bjergene er til at overkomme, og der er et fint socialt sammenhold undervejs, hvor alle uden at kny venter på sidste mand på toppen. Når han så kommer op, må man lige give ham et halvt minut til at samle kræfter, inden den drabelige nedkørsel. Det er fornuftigt at have udtyret i orden. Der er ingen grund til, at dæk og bremseklodser lige skal holde denne tur også, før de skiftes ud. Vær forberedt på at sidde tæt i bussen og ind imellem sove tæt med din makker på hotellerne. Finn O sov roligt som en ligbærer, mens jeg roterede i sengen. Vi havde to nætter i en halvanden mands seng. Den ene nat fik vi virkelig valuta for pengene med bilstøj fra vejen under vinduet og med toilettet for fodenden af sengen kun afskærmet med et forhæng - ikke lige frem anbefalelsesværdigt for folk med vore slidte cpr-numre. Men når man er godt brugt efter dagens etape, sover man sgu som en sten og tænker ikke på dette. Da vi nåede Middelhavet, var jeg klar til at vende om og gøre hele turen tilbage igen til Atlanterhavet. Det må jeg have til gode til en anden gang. Finn og jeg er sikkert med i 2007 igen - Håber Dan Frost fortsætter, selvom han pr. nytår 2006 er tilknyttet CSC-holdet.

Betydende links til andre hjemmesider og billeder fra vor tur:

Disse flotte collager er udarbejdet af Kurt Jørgensen (Helsingør) - Klik på dem og se dem i stor størrelse

Øvrige cykelberetninger:

To Bike Front-Page

Til hovedsiden