Cuba gennem tiderne januar 2012
Med Apollorejser på charterrejse til Cuba - Cuba dag 4

Dagens tur fra Santiago til Camaguey på 335 km så således ud:
KM 04: Mausoleo de Jose Marti, Santiago
KM 19: El Cobre
KM 126,5: Frokost og musik i Bayamo
KM 333,5 Hotel Colón, Camaguey

Morgentrafik gennem Santiago.

Mausoleo de Jose Marti
José Julian Marti Pérez












På billedet til venstre er Kristian og Grethe på vej ind mod Gravstedet for Jose Marti mens Kurt ser på fotografen.
Vores Guiede Jesper Brandt, Apollorojser forklarer Grethe noget om stedet på billedet til højre.

Fra venstre er det Erik, Birgit, Vibeke, Bente (fotograferer), Jytte, Jesper (Guide) og Karsten, der ser på vagtskiftet. Vagtskiftets start på billedet til højre.

Vagterne foran Jose Marti's grav

Til venstre en statue af José Julian Marti Pérez. I midten hans jordiske rester. Til højre et billede fra monomentet og ud mod pladsen, hvorfra vagtskiftet begyndte.

Klik her eller på billedet til venstre for at se en hel film af vagtskiftet.
Klik her for at se mit filmklip af vagtskiftet fra januar 2012

José Julián Martí Pérez (28 januar 1853 - 19. maj 1895) var en cubansk national helt, og en vigtig figur i latinamerikansk litteratur. Han er født i Havana.
I sit korte liv var han en digter, en essayist, en journalist, en revolutionerende filosof, en oversætter, en professor, en udgiver, og en politisk teoretiker. Han var også en del af de cubanske frimurere. Gennem hans skrifter og politisk aktivitet, blev han et symbol for Cubas bud for uafhængighed mod Spanien i det 19. århundrede, og omtales som "apostel for den cubanske uafhængighedskrig." Han har også kæmpet mod truslen fra USA's ekspansionisme i Cuba.
Fra ungdomsårene dedikerede han sit liv til fremme af frihed, politisk uafhængighed for Cuba og intellektuel uafhængighed for alle spanjolere og armerikanere: Hans død blev brugt som et råb om cubansk uafhængighed fra Spanien af både de cubanske revolutionære og exilcubanere i USA. Martí begyndte sin politiske aktivisme i en tidlig alder. Han ville rejse meget i Spanien, Latinamerika og USA for at øge bevidstheden og støtte til den cubanske uafhængighed. Hans samling af det cubanske emigrant-samfund, især i Florida, var afgørende for succes i den cubanske uafhængighedskrig mod Spanien. Han var en nøglefigur i planlægning og udførelse af denne krig samt designer af det cubanske revolutionære parti og dets ideologi. Han døde i militær aktion den 19. maj 1895.
Martí betragtes som en af århundredets store latinamerikanske intellektuelle. Hans skriftlige værker består af en række digte, essays, breve, foredrag og en roman. Han skrev for mange latinamerikanske og amerikanske aviser, og han grundlagde også en række aviser selv. Hans avis Patria var et centralt instrument i hans kampagne for cubansk uafhængighed. Efter hans død er et af hans digte fra bogen "Versos Sencillos" (Simple Vers) blevet tilpasset til sangen"Guantanamera", som er blevet den endelige patriotiske sang i Cuba. Begreberne frihed, lighed og demokrati er fremtrædende temaer i alle hans værker.

Billeder af gravsteder på kirkegården. Når en død begraves, bliver han eller hun lagt i en kiste øverst i gravstedet. Efter 2 år åbnes kisten, knoglerne rengøres og lægges i en firkantet urne. Der står en sådan urne ved korset på graven til højre i billedet til højre. Derefter placeres denne urne længere nede i graven og familiegravstedet kan igen rumme en hel person. Jeg ved ikke, hvad de gør, hvis de fårbrug for gravstedet, inden de 2 år er gået.

Til venstre er det Erik med ryggen til samt Grethe og Kristian, der nyder solen mellem gravstederne. Til højre er det Grathe der posserer foran en grav med en person, der døde under revolutionskampene i Santiago op til årsskiftet 1958-1959. Bemærk de to forskellige flag. Til venstre det nationale Cuba-flag. Til højre revolutionens fane.

Typiske transportmidler på Cuba

El Cobre

Bussen stoppede lidt før, vi nåede El Cobre, så vi kunne fotografere kirken på afstand.

Vores bus fra "Transtur" parkeret tæt ved kirkens bagindgang. Jesper Brandt - vores guide fra Apollorejser - viser Kristian, hvor kobberminerne er.

Billedet til højre er taget for at huske de flotte smedejernslamper og smedejernslåger ved kirkens bagdør. Til højre ses vor nye lokal-guide i rød skjorte, vores guide Jesper i hvid skjorte, Grethe, Kurt og Vibeke på vej mod kirken.

Næsten h ele rejseholdet er samlet inde i kirken.

Til venstre en skulptur af Paven - Pave Poul den ?? - Til højre er det Grethe foran kirkens hoveddør lige ovenfor "Pilgrimstrappen"

Billedet til venstre er taget far kirkens hovedindgang. Billedet til højre er taget nedenfor trappen - Sidstnævnte er hentet på Internettet.

Glasmosaik fra kirken i El Cobre:

1. Josef og Maria tager Jesus og flygter ud af Israel, da den romerske statholder ville slå alle små drengebørn ihjel. 2 og 3. Jesus som 12 årrig i templet. 4. Johannes Døber døber Jesus

Glasmosaik fra kirken i El Cobre - Jesu lidelseshistorie:

5. Jesus dømems til døden. 6 og 7. Jesus bærer korset ud af jerusalem

8, 9, 10 og 11. Jesus bærer korset ud af jerusalem. 10 og 11. Bemærk aftrykket af et hoved på det hvide klæde. Mon det er Johannes Døbers hoved? For det kan da ikke være Che Guevara?

12, 13 og 14. Jesus bærer korset til Golgata uden for Jerusalem.

15. Korsfæstelsen

16. Maria, Jesu mor og Magdalene, skøgen, som fulgte jesus ved Jesus på korset. 17. Jesus tages ned af korset. 18. Maria og Magdalene tager sig af Jesu krop. 19. Jesus lægges i graven

Frokost og musik i Bayamo

Billedet til venstre vider Vibeke, Karsten, Grethe, Birgit og Jesper (guide) ved toiletterne. Billedet til højre afslører et lokumsmøde mellem Bente, Grethe, Jytte og Karsten.

Cubansk musik i gården under ledelse af ejeren - en frisk mand, der håndterede både spansk, tysk og engelsk.

Da musikerne istemte nationalsangen, rejste alle tilstedeværende sig op. Cubanerne sang lystugt med.
El Himno de Bayamo (The Bayamo Anthem) er den Cubanske nationalsang .
Den blev uropført under Slaget af Bayamo i 1868. Perucho Figueredo, som deltog i slaget, skrev og komponerede sangen. Melodien, også kaldet La Bayamesa, blev komponeret af Figueredo i 1867. Den 20. oktober 1868 kapitulerede spanierne .
Figueredo blev fanget og henrettet af spanierne to år senere. Lige før hans skydning modtaget råbte Figueredo en linje fra hans hymne: Morir por la Patria es vivir - "At dø for fædrelandet er at leve". Officielt blev nationalsangen vedtaget i 1902. Hymnen blev bevaret efter revolutionen i 1959.
Klik her for at høre den cubanske nationalsang
Se teksten på nationalsanegen på denne hjemmeside. Spansk og engelsk. Se link til Eriks film fra vort besøg på dette sted længere nede på denne side.

Grethe, Erik, Jytte og jeg - Knud-Erik - nyder en cubansk drink i Bayamo- Husker ikke navnet på drinken.

Grethe, Erik, Jesper (guide) stående, Kurt, Karsten, Bente og Jytte nyder drinks og musik foran toiletdørene på gårdspladsen i Bayamo.

Glade musikanter i Bayamo - ikke mindst trommeslageren.

Grethe og Jan får sig en svingom på gårdspladsen i Bayamo - De dansede dog ikke sammen.

Klik på billederne eller her for at se et filmklip fra vort besøg i denne udendørs bar - Filmet af Erik

Klik her for at lytte til Hasta siempre Commandante - Casa de la Trova Bayamo Cuba - fra vor gårdmusikanter i Bayamo.

Klik her - Se og lyt til Cuban Music - Chacho y sus Muchachos - Bayamo, Cuba En del af sangen "Guantanamera" sunget af bandet Chacho y sus Muchachos, i vor café i Bayamo, Cuba, den 2 December 2007.

Klik her - Se og lyt til Cuban Music - Bayamo restaurant music Musik fra vor café i Bayamo 19.12. 2009

Klik her - Se og lyt til Friends from Bayamo Musik fra vor café i Bayamo 12/05/2009











Cespedes pladsen i Bayamo

Fra venstre er det Grethe, Vibeke, Kurt, Jytte, Birgit, Bente, Karsten, Kristian og Jesper (guide) på Cespedes pladsen lige over for vor frokostrestaurant og tæt på gårdspladsen, hvor vi hørte musik.

Til venstre venter vi få sekunde rpå, at bussen skal komme og smale os op efter frokosten. Til højre er et billede fra et stop på vor videre færd mod Camaguey.

Solnedgang på vor bustur på vej mod Camaguey.

Hotel Colón.
Calle República No. 472.
Camaguey.
Billedet til venstre er fra barområdet i atriumgården midt i hotellet. Hele holdet fik en drink her efter middagen i den noget spartanske restaurant - OK oplevelse.

Stemningsbillede fra Hotel Colón - hentet på Internettet..

Grethe og Kristian på vor balkon på Hotel Colón. Vi havde dør mellem vore værrelser - ligesom vi havde det i Havanna. Her var døren meget nedslidt med stramme gamle skudrigler til at holde den lukket.