Mit Grejsdalsløb (167 km) i år forløb noget anderledes end
sidste år. Jeg havde sat mig for at ville gennemføre løbet på under 6
timer, og det lykkedes lige akkurat. Jeg havde også sat mig for at komme med feltet op over
bakkerne. Det kneb. Jeg lagde mig ret langt fremme i feltet, fulgte med op
halvvejs, gled ned gennem feltet og fik lige akkurat fat i bagenden af gruppen
ved de første bakker. På én af bakkerne (lige efter brostensstykket) gav min
gode ven Ebbe mig et puf opad, som jeg kun kan takke for. Det skub virkede
bedre end en ”skubopper”, som jeg senere forsøgte mig med kort før Askebjerg
(for sent indtaget) og før Tørskind bakke (bedre timet) Senere skulle det vise sig, at jeg savnede Ebbes lille puf
adskillige gange. Ved Fårup sø op mod Jelling kom jeg ikke med op over i tide
til at kunne hænge på. Efter at ha’ fundet luften trådte jeg igennem for at køre op
til gruppen igen. Men ak – Jeg lå længe med samme afstand til gruppen og kom
ikke nærmere. Jeg satte derfor farten lidt ned og ventede på, at en ny gruppe
skulle komme op. Den hang jeg så på et stykke tid til samme oplevelse indtraf. Askebjerg var ikke nær så anstrengende som sidste år. Her
koncentrerede jeg mig om at køre op i mit eget tempo uden blik for andre
ryttere. Det var derfor helt rart at se billedet fra Askebjerg, hvor der står
en cyklist i kanten og betragter min bestigning (eller ventende på kammeraterne
fra København?) På denne måde kom jeg gennem de ca. 100 km til depotet efter
Munkebjerg med en gennemsnitsfart på 30 km/t. Herfra og til mål fik jeg ikke
følgeskab af hurtige ryttere. De var kørt. Så jeg tabte en del tid på den
sidste strækning med begyndende kramper i begge lår og begge lægge, så jeg
måtte holde lidt igen. Jeg besøgte ikke andre depoter end det depot, der lå efter
Munkebjerg (flyttet fra en skole i forhold til sidste år). Jeg indtog rigeligt med vand (energidrik) undervejs (1,5 l
på de første 100 km) og spiste 3 energibarer og 2 ”skuboppere” på turen. Jeg
synes selv, at det var ok. På vejen op ad bakken i Tørskind var der en rytter, der fik
kramper. Han lød som om, han skulle himle. Der var flere til at se til ham, så
jeg fortsatte min kamp med denne bakke. Efter bestigningen af denne bakke (som jeg i forvejen havde
den største angst for) cyklede jeg alene nogen tid gennem endnu en dyb dal og
alene opad igen mod Bredsten. Den bakke huskede jeg ikke – men nu glemmer jeg
den aldrig. Da jeg kom i mål viste min cykelcomputer en snitfart på 28,5
km/t mod sidste års 27,0 km/t, så jeg var helt tilfreds, men undrer mig over at
denne ”fantomtid” kun rakte til en plads som nr. 202 af samtlige 319
fuldførende deltagere og som nr. 24 i min årgang. (Jeg blev 58 år ugen efter
løbet) 202 521 Knud-Erik
Bornhardt Viborg Ringsted
Motion 5:57:17 51-60 24 28.0 Tak for en god oplevelse til Finn, Ebbe, Jørgen, Tonny og
Flemming fra Ringsted Motion selvom de fire sidstnævnte kørte fra mig på bakken
ved Fårup sø mens det ikke var Finns dag. Næste år vil jeg fortsat søge at gennemføre på under 6 timer
og så vil jeg med op over bakkerne. På gensyn i 2005. 72 518 Tonni
Olsen Ringsted Ringsted
Motion 5:16:38 31-40 28 31.6 97 517 Jørgen
Hansen Ringsted Ringsted
Motion 5:23:41 41-50 22 30.9 98 520 Ebbe
Haak Ringsted Ringsted
Motion 5:23:44 51-60 8 30.9 99 519 Flemming
Dreesen Ringsted Ringsted
Motion 5:23:47 41-50 23 30.9 Se den
officielle hjemmeside for Grejsdalsløbet Øvrige cykelberetninger: May 15, 2004