Kortet er udarbejdet af Ole Henriksen, Hampen/Nørre Snede





Du kan for nogle etaper finde detailkort over ruten på min hjemmeside Paris-Nice 2006 - Etape 6

Til venstre er Erik Vittinghus, Finn Olsen og Torben Hellegaard ved at gøre klar til dagens tur op til Mont Ventoux. Til højre ses Finn O tæt på. Bag ham ses Albert Andersen i civilt tøj. Han havde cyklet op ad Mont Ventoux så mange gange, at det vejr, der tegnede sig forude, ikke var tillokkende for ham. Så han tog en slapper-dag.

Til venstre ses Mont Ventoux dækket af dårligt vejr. Bjerget ventede på os. Til højre er det Knud-Erik Bornhardt - mig - på de sidste km op til toppen af bjerget - Sommet du Mont Ventoux 1910 m .
Det havde i løbet af natten forud for vor tur op på bjerget været et frygteligt uvejr.
På vejen op måtte vi mange gange forcere stenskred - enkelte så voldsomme, at vejen var het spærret.
Jeg stoppede og bar min cykel over disse forhindringer - specielt på den 6 km åbne strækning op mod toppen af bjerget,
hvor sigtbarheden nogen steder var mindre end 2 meter. Torben stoppede ved mindesmærket og fotograferede det - Se billedet af mindesmærket nedenfor.

Normalt sætter man lys og blomster ved et mindesmærke som dette. Men her er det drikkedunke fra ryttere, der er kommet forbi. Til højre ses "de Rosa-manden" Mogens Hendil og hans flotte cykel ved skiltet på toppen - Sommet du Mont Ventoux 1910 m - sammen med Povl Frederiksen (tror jeg?) og Ole Henriksen.

Martin Stokbro fortalte mig i en mail, inden vi tog til paris-Nice 2008: "Den 5. september i år er det 43 år siden, at Tom Simpson blev verdensmester i San Sebastian i Spanien. Den dag sad jeg på min fars skuldre på en bakke, og så ham komme over stregen. Som du måske har bemærket, kører vi den 4. september over Mont Ventoux, hvor han døde året efter, og hvor mindesmærket står. Det har min far - Knud Stokbro - og jeg da tænkt os at højtideligholde og lige bøje nakken i ærefrygt for den gamle væddeløber".

Til venstre: Knud-Erik Bornhardt - mig - og Torben Hellegaard på toppen af Mont Ventoux i læ af en mur. Til højre ses Torben sammen med bjergkongen John Galving. John var den første, der nåede toppen i min gruppe. Jeg var nummer to.
Knud Stokbro væltede kort før toppen, da der pludselig lå en motorcykel og dens fører på vejbanen foran ham (som jeg huske hans beretning ??). På toppen af bjerget var vejret så forfærdeligt, at Lillian Pedersen og Inge Vand måtte stå af cyklerne og spadsere de første meter ned af bjerget. De var bange for at blive blæst væk. Nerdkørslen var rædselsfuld. Jeg cyklede helt alene nedad. På de første 6-7 km var vejret helt vildt. Sigtbarheden var meget lille, og jeg vidste fra min opkørsel, at der lå mange "diger" hen over kørebanen. Jeg holdt cyklen nede på 20-25 km/t, så jeg vidste, jeg kunne stoppe (se grafen oppe på denne side). Det ville ikke være morsomt med et teknisk stop i dette vejr. Da jeg kom ned i skoven, gav træerne læ for det grimme vejr; men jeg huskede den elendige kørebane fra min tur på bjerget i Paris-Nice 2006 Etape 6 og holdt derfor cyklen langt nede i fart. Denne del af turen var også lidt af en prøvelse med nedfaldne grene på kørebanen; men da jeg var kommet ned og ud af skoven kom det fine vejr frem. Af med regntøjet og nyd resten af den ensomme tur hen til frokostbyen Sault.

Til venstre skimtes en sortklædt slagen tidligere cykelstjerne Martin Stokbro, og Jan Andersen, der bekymret ser ned på sine nu røde ben. Til højre ses Dan Frost og Finn Olsen nyde frokostpausen i Sault.

Ovenfor ses Martin i diskusion med mig. Han er stadig ikke kommet sig helt over 4. etapes nederlag. Men han kom tilbage som sig selv senere på eftermiddagen. Vi måtte vente et godt stykke tid på Erik Vittinghus. Han nød naturen med en rask punktering. Isabelle hentede ham, da vor tålmodighed var ved at løbe ud, så han kunne komme med videre. Men han havde fået nok for i dag, og gik som så mange andre til bussen her.
Efter frokost cyklede vi endnu ca. 30 km til et sted, hvor bussen kunne samle de op, der ønskede dette. Finn O og jeg havde hjemmefra aftalt, at vi skulle tage med bussen fra dette punkt for at nå frem til hotelbyen Moustiers Sainte Marie i god tid. Vi vidste, at det var et usandsynligt dejligt sted med masser af stemning. Sidst vi nåede frem her til - på Paris-Nice 2006 Etape 6, var vi så trætte, at vi ikke orkede at se byen/stedet. Men ak - Musti kørte os ud i et vildnis af små bjergveje. Et sted skulle vi over en bro, hvor den maximale vægt var angivet mindst 10 gange mindre end vor vægt. Musti holdt et stykke tid og samlede mod til at køre over - og det på trods af utallige meget voldsomme udfald fra passagererne, der ikke ønskede at tage den chance. Et drama af de helt store udspillede sig. Men pokker tog i Musti - og 1-2-3 - så drønede han med bus og cykeltrailer over med samtlige passagere i bussen. Vi burde være stået ud og spadseret over - det var helt vildt - endnu en farlig situation på denne cykeltur blev overlevet. Efter et stykke tid stoppede Musti bussen. Om han var trært, sur på os, der var lidt bange for denne kørsel, eller om han blot trængte til en smøg, ved jeg ikke.

Stemningsbilleder fra Moustiers Sainte Marie: 1) En træt svensker sidder forrest i billedet. Erik Vittinghus og Martin Stokbro fortæller pralehistorier fra dagens tur til Thomas Bregenov. 2 og 3) Gadebilleder ved vort hotel. 4) Finn O og jeg foran vort idyliske hotel - Hotel Le Relais, Place du Couvert, Moustiers Sainte Marie.

5) Erik Vittinghus - formentlig med sin anden øl - han ser jo helt frisk ud. 6) Hotel Le Relais, Place du Couvert. Det er Erik, der står på altanen på øverste etage og taler i mobil telefon. Finn O's og mit værelse med skodderne åbne midt for. 7) Indgangen til Hotel Le Relais, Place du Couvert fyldt med stinkende cyklister, der får øl og sandwich efter turen. 8) Troels Christensen i civilt nyder bygninger og den virvlende bæk, som strøg ned ad bjerget lige uden for vore vinduer. Dejligt beroligende at sove til, synes jeg, mens Finn O havde problemer "i den larm."

9-10 og 11) Nu er stemningen helt i top. Erik Vittinghus og Martin Stokbro skåler for dagens store bedrift.

12, 13 og 14) Efter et bad og lidt omklædning og inden middagen drøftes dagens tur stående foran hotellet.

15-16) Restauranten i hotellet, hvor vi fik en dejlig middag, og hvor vi ved vort bord igen nød en god rosé-vin fra området. Erik Sørensen har styr på flaskerne.

Fra venstre: Inge og Peter Vand, derefter Lillian Pedersen og Erik Sørensen.

Læs beretningen om Knud Stokbros genoptræning og sejr over sin sygdom på turen Paris-Nice 2008 - klik her

Mail to: knud-erik@bornhardt.dk - Jeg modtager meget gerne rettelser og kommentarer.
Gå til Frontpage for Paris-Nice 2008
Gå til Hovedsiden
Gå til Bike-siden

16. Oktober 2014