Cykeltur fra Rom til Francavilla
al Mare 22.-23. Marts 2010
Biketrip Coast to coast in Italy - Rome-Francavilla
al Mare, March 22 and 23, 2010
ca 245 km og 3.284 højdemeter
The Tour : http://ridewithgps.com/routes/188496 Stage 1: http://ridewithgps.com/routes/188480 Stage 2: http://ridewithgps.com/routes/188492
Træningsforberedelserne til turen
Siden nytår 2010 har været 25 timer på hometrainer
i januar-februar og 565 km på landevejene i marts måned.
Preben Andersen, Knud Kristensen, Per Ulriksen og Jørgen Tordrup
samt den efterfølgende cykelvask i sneen.
Billederne er fra træningsturen
den 9. marts i 2 graders varme - men gråvejr.
Forberedelser til turen tværs over Appeninerne
Planlægningen af turen "Coast to coast
in Italy - Rome-Francavilla al Mare" har været krævende.
Jeg valgte at flyve fra Billund til Roma Ciampino, der ligger sydøst for
Rom.
Her lander jeg søndag den 22. marts kl. 23:05 for derefter at
overnatte, således at selve cykelturen starter næste morgen.
Den godt 245 km lange tur tværs over Italien over Appeninerne til Adriaterhavskysten
skal klares på 2 dage - altså med en overnatning på halvvejen.
Jeg købte flybiletterne over Internettet, fandt derefter de to B&B
på Internettet og bestilte værrelser her.
Når jeg kommer
til Francavilla al Mare, skal jeg bo hos mit barnebarn, min datter og svigersøn.
Her skal jeg hjælpe dem med at flytte weekenden efter.
Mon ikke også
jeg får et par cykelture, mens jeg er i Francavilla al Mare. Jeg vil i hvert
fald gerne en tur op på Blockhaus
igen, som jeg gjorde i sommeren 2009.
Den 6. april ta'r jeg bussen fra Pescara
til Rom og flyver jeg fra Roma Ciampino tilbage til Billund.
Jeg efterlader
min cykel i Francavilla al Mare og tager den med hjem til sommer, når jeg
kommer derned i bil. Derfor vælger jeg at cykle på min gamle racer
- nu min vintercykel - Decathlonen med trible og Shimano Tiagra CS-HG50 9 Speed
Cassette 12-25t. Cyklen vejer 10 kg.
Pakning af baggage var næste vanskelige plan - Klik
her for at se min pakkeplan.
Prøvepakning i god tid før afrejsen.
Jeg er klar til turen med ca. 5 kg (inkl. kondisko) på ryggen og ca.
3 kg på styret.
Bemærk de gamle grimme cykelsko, som passer til
Decathlonen. Bemærk den blå regnjakke er med yderst i rygsækken.
Bemærk jeg har mine røde kondisko med i sidelommerne på rygsækken.
Jeg skal jo hjælpe min datter og svigersøn med at flytte. Så
jeg må hellere ha' ordentligt fodtøj med. Det kan være, at
jeg i sidste øjeblik dropper de kondisko og køber et par dernede,
men så skal jeg rejse fra det vinterkolde Danmark i lette skum-badesandaler.
Bemærk
de to grimme vanddunke. Jeg tror, jeg vil spørge min vintertræningskammerat
Knud Kristensen, om jeg må låne hans Hamburg Classic vanddunk. Sådan
én har jeg, og den passer bedre i farverne til cyklen.
Profilbilledet
snyder lidt. Det er de stramme remme over livet, der presser vommen frem.
Da
billedet blev taget primo marts, vejede jeg kun 1-2 kg for meget - rødvin
- Men de kg sad sgu nok på maven. Nu er jeg nede på de forårs-normale
75 kg.
Specielt logistikken skal trimmes.
Cyklen skal
skilles ad og placeres i en papkasse, medtages som baggage med Ryan Air til Rom,
samles når jeg kommer til Rom - enten i lufthavnen klokken 23:30 eller næste
morgen. Der ligger et hotel 1,5 km fra lufthavnen. Men jeg har valgt et B&B
3,6 km fra lufthavnen.
- Skal jeg spadsere derover i mørket med en
knap 15 kg tung papkasse på nakken - mål: 137 x 85 x 20 cm - Det er
en højere og længere kasse, end normalt, da jeg ikke kan få saddelpinden op fra
stellet.
- Skal jeg tage en taxa med papkassen?
- Eller skal jeg samle
cyklen i lufthavnen og trille med lygter på over til mit B&B?
Beslutningen
skal træffes, inden jeg forlader baggagebåndet, da jeg vil samle cyklen, inden
jeg går gennem tolden, hvis jeg vælger at samle den i lufthavnen.
En nødplan må også udarbejdes, hvis noget går
galt.
Vejret kan svigte, så turen aldrig gennemføres. Så
tager jeg bussen fra Tiburtina Busstation.
Noget alvorligt kan ske med min cykel eller med mig, så jeg må krybe
til nødplanen - Finde et tog - klik
her - for at se en liste over de togstationer, jeg passerer mere eller
mindre tæt på min rute.
I sidste ende er min livline min datter
og svigersøn, som bor i Francavilla al Mare.
Hvis alt andet glipper, vil
jeg blive hentet - Fint - ikke?
Endelig oprandt dagen, hvor jeg skulle af sted
I Billund Lufthavn forsvandt min cykelbox ned ad transportbåndet. Den kunne
lige akkurat smutte gennem åbningen.
Derefter ind gennem sikkerhedskontrollen
og op i VIP-lounge, som jeg har adgang til. Her nød jeg to glas rødvin til to
boller med ost samt en halv banen - turen var begyndt på en fin måde.
Lige
pludselig stod der bording på mit fly, og jeg måtte sluge det sidste og komme
hen til gaten, hvor der var en masen og puffen. Typisk Ryan Air situation. Der
var meget varmt i flyet.
Da jeg kom til lufthavnen "Ciampino" i Rom,
kom min cykel-box fint hen til mig ved baggagebåndet.
Jeg havde forinden
forhørt mig hos en ung politimand, om jeg kunne samle min cykel ved bagagebåndet
og efterlade boxen dér. Det mente han nok, jeg kunne, men bad mig tale med bagagefolket
om det, når de kom. Det var en kvindelig baggage person. Hun mente ikke, jeg kunne
efterlade boxen dér, men jeg bad hende lukke øjnene, når jeg alligevel gjorde
det. Mens jeg samlede cyklen, kom der en moden uniformeret herre, der i klare
vendinger lod mig forstå, at jeg skulle tage boxen med, når jeg tog afsted.
Nå - tilbage til samling af cyklen. Det gik godt. Først pose og styrtaske op af
boxen, så pille værktøjet frem. Derefter hjulene op, og så kom det mest spændende,
at skulle samle styret. Jeg løftede cyklens forreste ende lidt op, så forgaflen
hvilede på kassens kant. Da kunne jeg i ro og mag montere styret. Derefter hjulpindene
gennem hjulene og på med hjulene for til sidst at montere pedalerne, bagskærm
og cykellygterne. Klokken var jo over 23:00, så det ville jo være mørkt, når jeg
skulle cykle de 3,6 km til mit B&B.
Jeg havde de sidste minutter været
helt alene i bagagehallen. Cyklen var samlet, jeg tog rygsækken på, hængte styrtasken
omkring nakken og trak cyklen ud af hallen, mens den uniformerede herre hilste
på mig uden at sige noget som helst. Kassen stod tilbage med lidt plastposer og
klude inden i. Jeg skammer lidt over den opførsel. En anden gang - hvis der kommer
en anden gang - så vil jeg planlægge et mere høfligt exit for min cykel-box.
Ruten fra lufthavnen til B&B i Rom Ciampino
Den 3,6 km lange rute fra lufthavnen og frem til - B&B
Amarcord, via Mura Dei Francesi 59/d -59/e - Phone: +39 348 / 6760646 - som
jeg skulle ha' fulgt - ses her
Men AK! - Jeg ramte ved siden
af den vej, jeg skulle ud af og fik en lang tur på en noget trafikeret ensrettets
to-sporet vej, som jeg lidt senere opdagede var en motorvej, idet jeg mødte et
skilt "Motorvej ender". Efter en tur på motorvejen, fik jeg en tur ud over et
stykke åbent land i bælg mørke, før jeg fandt ind i byen Ciampino igen.
På
denne åbne mørke strækning stod bakketoppen Colli Albani i provinsen Castelli
Romani - hvor paven har sin sommer recidens - meget flot foran mig. Jeg var langt
uden for mit kort.
Men efter at ha' rådført mig
med hyggelige romere to gange kom jeg pludselig til vejen ned til mit B&B. Jeg
fortsatte dog nogle meter for at se, om video butikken var der - se billederne
af den rute jeg skulle ha' kørt nedenfor - Videobutikken var der, og så kunne
jeg efter 14 km på cykel entre mit B&B - Flinke mennesker tog imod mig.
Flyet var kommet meget tidligt til Rom, så de havde ikke ventet mig før nu - alt
var OK. Værtsparret var meget interesseret i mit projekt med at cykle tværs over
Italien.
Jeg var flov over at stå og snakke med dem.
Jeg stank af
ged efter den nervøse cykeltur i den romerske nat.
Min ene af to medbragte
T-shirts var allerede sat ud af spillet.
Så efter afregning og instruktion
om kaffemaskinens virke gik jeg til ro.
Måske burde jeg ha´taget en
taxa fra lufthavnen og bragt kassen og mig selv sikkert frem til mit B&B?
Til venstre ad Via Genova - anden sidevej efter Via dei Laghi er indsnævret.
Til højre ad Via Venezia lige
før åbent område.
Til venstre ad via Mura Dei Francesi ved videobutikken
på højre hånd.
Lidt nord
ad via Mura Dei Francesi og så til venstre ned til B&B - Det var billedet
til højre, jeg genkendte, da jeg kom fra modsatte side.
Fotos af indgangen
ved B&B Amarcord
Oversigter over ruten mellem Rom Ciampino og Fracavilla al Mare
Oversigtskort over ruten på "Biketrip Coast to coast in Italy - Rome-Francavilla al Mare"
Klik her for at se Ruteplanen i listeform
Click here to see the Time Schedule in English
Jeg er
spændt på at se profilen på min Polar måler, når
jeg har gennemført turen.
Se Blockhaus knuden SØ for
min rute [2142 m]
Ovenstående
højdeprofil er dannet på min computer ud fra Microsoft Auto Route og et program
på Internettet.
Linerne mellem de 49 punkter på ruten er "rette luftlinier",
hvorfor rutens længde ikke er den korrekte længde.
Første top er efter punkt
24 - Colle di Monte Bove - efter 77 km, som jeg passerede om mandagen.
Det
næste højeste punkt er mellem punkt 35 og 36 - før Goriano Sicoli - efter ca.
145 km, som jeg passerede om tirsdagen.
Nu
begynder min cykeltur mellem Rom Ciampino og Fracavilla al Mare
Jeg står klar om morgenen ved døren til mit
værelse på B&B Amarcord. Jeg havde netop nydt B&B's udmærkede morgenbord suppeleret
med min medbragte müsli.
Ved hjælp af Google Map har jeg fundet fotos af de vigtige punkter på ruten
ud af Rom.
Billedet til venstre er fra Google Map.
Da jeg kom til
punkt 3, skulle jeg op til venstre over jernbanen og ud ad en gammel landevej
i Rom.
Men så gik bommen ned - "Der kommer tog!" - og romerne er vant til
at vente.
Bilkøen voksede og voksede, mens vi ventede på, at toget skulle
passere.
Toget passerede og standsede ved stationen.
Men bommene gik
ikke op, før toget forlod stationen. Det tog en evighed.
Billederne
herunder er mine billeder.
På strækningen mellem punkt
3 og 5 var der voldsom megen trafik; men de tog hensyn til mig.
Google-billedet
til højre er fra punkt 4, hvor jeg cyklede lige igennem krydset.
Google-billedet nedenfor til højre er fra punkt 5, hvor jeg cyklede til venstre
hen langs træerne.
Efter punkt 5 begyndte det at regne. Det forvirrede
mig, hvorefter jeg kørte forkert og dermed fik en lille omvej på 6 km.
Google-billedet til højre er fra punkt 7, mens billedet til venstre er mit billede
fra samme sted - Fantastisk teknik, som Google Map har præsteret.
I punkt 10 spurgte jeg en
ældre dame, om jeg var på rette vej - Det var jeg.
Det var et underligt
lavtliggende område, jeg cyklede i.
Jeg kendte ikke koten på min B&B
i Rom og satte den blot til 40m. På denne strækning registrerede jeg minus 60m.
Så det lå meget lavt.
Der var hullede og trafikerede veje helt frem til
punkt 12.
Google-billederne til venstre havde jeg rigtig megen gavn af.
I punkt 12 cyklede
jeg til venstre op ad en ældgammel vej til Tivoli - en fantastisk oplevelse. Måske
var vejen bedre egnet til oksekærre end til cykling. 15-22% stigning det meste
af strækningen op til Tivolis port.
Jeg nød et
par pizzaer i punkt 14 - i det grå hus bag bilen på billedet til højre, inden
jeg cyklede over broen, stoppede og tog dette billede bagud.
På denne strækning
havde jeg en forholdsvis hård vind fra ØSØ - altså næsten lige imod mig.
Mens jeg holdt et lille hvil, kom der to cyklister forbi mig - ærgeligt - jeg
kunne ha' brugt deres baghjul nogle km. Men jeg kunne ikke køre dem op.
Trafikken
var løjet af - men der var dog nogen trafik.
Google-billederne til venstre
havde jeg glæde af.
Det var fantastisk så nemt, det gik, når jeg genkendte
billederne af disse punkter.
I punkt 17 valgte jeg dog at følge landevejen
op om byen i stedet for at holde til højre som vist på billedet.
Det skulle
senere vise sig, at det var en god idé.
"Smutvejen" ned til højre viste sig
at gå dybt ned i en dal, inden den kom op til landevejen igen.
Billederne til højre ved Raiano var også let genkendelige, og min frokostbar stod
og ventede på mig som vist på billedet nederst til højre.
Hyggelig frokostbar som planlagt i Arsoli.
En engelsktalende italiener
hjalp mig med at forklare tjeneren, hvad jeg ønskede.
Jeg købte bl.a to colaer,
men drak kun den ene.
Jeg overvejede at hælde den anden i flasken, men huskede
så, hvordan min mave reagerede, da jeg - inspireret af min klubkammerat i Cykel
Motion Viborg - Poul Glintborg - i Verona hældte en cola i vandflasken.
Min
mave slog knuder.
Klik her for at se vores cykeltur i Verona i maj 2009 med Cykel Motion
Viborg.
Jeg lagde derfor dåsen ned i styrtasken og slæbte den med mig
helt til min pause 50 km før mål næste dag - se senere.
Min udsigt fra frokostbaren i Arsoli.
De tre billeder til højre havde jeg også god brug af. Specielt i byen
Carsoli i punkt 23 kunne jeg være kørt forkert, hvis jeg ikke havde disse billder.
Der var dog en fin skiltning op mod Colle de Monte Bove, hvis billederne
havde svigtet.
Jeg smuttede til højre som vist på nederste billede. Det gav
mig en spændende tur op gennem bjergbyen Colle de Monte Bove, hvor jeg tog nogle
billeder - se senere.
Ovenstående to billeder er taget søndagen efter, da Nicholas,
Anna-Sofie, Marco og jeg kørte til Rom for at hente Grethe i lufthavnen.
Billedet viser det sted, jeg cyklede op i den lille idylliske bjergby Colle
de Monte Bove. Meget stegl brolagt smal gade i byen - ikke for biler - kun for
oksekærrer, fodgængere og måske cyklister
På denne strækning kom jeg op over Valico de Monte Bove - 1220m.
På hele strækningen fra punkt 23 til punkt 25 - over en tidsperiode på ca. 02:30
timer - så jeg kun to firehjulstrækkere med skov- eller jernbanearbejdere, en
lille truck og en trehjulet scooter.
Sidstnævnte filmede jeg tæt på toppen.
Klik her for
at se filmen - og
Klik her for at se filmen, hvor stilheden efter scooteren er slående.
Efter at have gennemført denne strækning tænkte jeg, at det kunne være ret
uhyggeligt, hvis jeg var kommet ud for et uheld her.
Jeg kunne ha' ligget
på vejen i op til et par timer uden, at nogen kom forbi.
Billedet til venstre viser et lille hus med røg
i skorstenen. Der var koldt heroppe, og beboerne fyrede op i ovnene.
På billedet
til højre og billederne nedenfor ses den lille bjergby Colle de Monte Bove.
Billederne ovenfor er fra Colle de Monte Bove.
Jeg mødte kun én person i Colle de Monte Bove. Det var en kvinde.
Hun stod
bag mig, da jeg fotograferede billedet til højre. Da jeg vendte mig om for at
få hende til at fotografere mig, var hun væk.
Billedet til venstre er taget lige inden jeg cyklede
ud af Colle de Monte Bove. Billedet til højre er taget ovenfor Colle de Monte
Bove.
Det vil sige efter, jeg havde passeret denne idylliske bjergby - Her
mødte jeg sneen. En cykelparkering måtte afprøves.
Valico de Monte Bove - Average : 4.1 % - Length: 14.8 km - Height start:
610 m - Height top: 1220 m
Google-billederne for min sidste del af ruten gennem Tagliacozzo ind til mit B&B
var perfekte.
Jeg styrede efter dem lige hen til mit B&B.
Stigningen op til Tivoli
ses efter ca. 35 km. Min frokostby Arsoli ses som den lille top efter ca. 52km.
Dagens tur: 99,7km - 1572 højdemeter - 05:21:21 timer - Højeste punk "Valico
de Monte Bove" efter ca. 88km: 1220 m.
Mit B&B på cykelturen mellem Rom Ciampino og Fracavilla al Mare
B&B Le Gemme, Via Degli Ontani 11/E, 67069 Tagliacozzo [AG] Abruzzo Phone: +39 086367340
Billedet til ventre
er taget på min vandring fra B&B ned til Bar Tony.
Min vært anviste mig en
bar i byen, hvor jeg kunne gå hen. Så ville de dér hjælpe mig med at finde en
restaurant, hvor jeg kunne få noget god mad. Det ville ikke blive nemt, da de
fleste holdt lukket om mandagen.
Da jeg ca. kl. 17:15 kom ned til baren,
var der en sød servetrice, som omgående ringede efter en person, som talte udmærket
engelsk. Han fortalte mig, at der ikke var nogen restauranter, som var åbne før
kl. 19:00. Han foreslog, at jeg satte mig her i baren og ventede til kl. 19:00,
fik lidt at spise og drikke. Så ville han komme tilbage og følge mig til en restaurant.
Det gjorde jeg så. Jeg hyggede mig med et stykke pizza, et glas vand
og et par glas rødvin. Jeg bentyttede tiden til at få noteret mine errindringer
fra dagens tur ned på bagsiden af mine kort og Google-billeder.
Lidt
senere dukkede min B&B vært til min overraskelse op. Han gik lidt til hånde i
baren, serverede lidt cheeps, ost og salami for mig og satte sig så over ved kassen,
hvor han sad og studerede Google Maps billedfunktion, som jeg havde vist ham via
mail, inden jeg ankom, og igen da jeg ankom til B&B. Han var dybt facineret af
denne teknik og viste det til alle og enhver, der kom ind.
Præcis kl.
19:00 ankom den engelsktalende person, som så fulgte mig over til en restaurant,
hvor han præsenterede mig for den kvindelige indehaver og fik sat mig ved et bord.
På vej derover fortalte han mig, at han havde et rejseburo i byen, og at min B&B
vært ejede Bar Tony. Så havde jeg styr på persongalleriet.
Jeg bestilte
en portion pasta med champion og en lille karaffel rødvin. Da jeg havde fortæret
dette, havde jeg lyst til at slutte aftenen med et glas grappa, men undlod dette.
Jeg syntes, jeg havde fået rigeligt med alkohol. Jeg betalte - glemte at give
drikkepenge - og spadserede hjemad.
Da meldte min mobiltelefon, at der
var sms til mig. Det var fra min gode ven Finn O fra Frederikssund, som jeg har
cyklet sammen med på rigtig mange udlandsture - se mine bike-sider.
Han havde læst min sms om dagens tur og meddelte, at jeg nu havde fortjent en
grappa. Som sagt, så gjort. Jeg vandrede hen til Bar Tony igen og bestilte en
grappa. Den smagte godt - og den blev endnu bedre af, at min B&B vært ikke ville
have betaling for den.
Derefter gik jeg glad og tilfreds hjem til mit B&B
og gik til ro.
Efter aftenens oplevelse tog
jeg billedet til venstre.
Min restaurant-guide sad uden for baren og
snakkede med nogle andre mænd, da jeg ankom.
Jeg bad ham gå med ind i baren,
hvor jeg så tog dette billede i Bar Tony - P.zza Duca Degli Abruzzi 11.
Personen
i midten er min B&B vært - Giancarlo - der også var ejeren af Bar Tony. Personen
til venstre er min restaurant-guide. Fyren til højre er ukendt for mig.
Nu begynder anden etape af min cykeltur mellem Rom Ciampino og Fracavilla al Mare
Efter endnu et godt morgenmåltid suppleret med min medbragte müsli gjorde
jeg klar til at cykle af sted. Da begyndte at regne. Jeg ventede en halv time,
men indså at det nok ville regne i lang tid - og det gjorde det så uafbrudt helt
til målet i Francavilla al Mare.
Jeg var taknemmelig over for min klubkammerat
i Cykel Motion Viborg - Knud Kristensen - som havde rådet mig til at tage min
klub vindjakke med. Jeg iklædte mig knæbukser og løse ben, svedtrøje, cykelbluse
med løse ærmer, klubvindjakken og min blå regnjakke, cykelsko med regnovertræk,
ørevarmere og cykelhjelm - og det var ikke for meget.
I løbet af de kommende
mange timer skulle jeg igen og igen prise mig lykkelig for denne påklædning. Det
blev en skide kold tur.
Lige før punkt 27 passerede jeg det B&B, som jeg oprindelig havde udset mig
til min overnatning. Det var under ombygning og derfor ikke åbent, da jeg skulle
bruge det. Godt det samme.
Det lå et øde sted, og med den oplevelse jeg fik
i Tagliacozzo, var jeg taknemmelig for, at jeg ikke kunne bo her.
Efter 8 km lød der et brag fra mit baghjul.
Jeg var eftertrykkeligt punkteret
i den lille by Scurcola Marsicana, som ligger mellem punkt 27 og 28.
Jeg havde kørt en skrue op i mit splinternye dæk. Det gik tværs gennem mit gule
plastindlæg.
Heldigvis havde jeg mit lille multiværktøj med - sådan en
som min klubkammerat i Cykel Motion Viborg - Preben Andersen - normalt har med
på vore træningsture omkring Viborg.
Havde jeg ikke haft dette stykke
værktøj med, havde jeg haft svært ved at få skruen ud af dækket uden hjælp. Jeg
brugte stjerneskruetrækkeren til at få skruen ud.
Denne alternative rute var ikke interessant. Fra Avezzano i punkt 30 og frem til
punkt 33 var fuldstændig fladt - Det mindede mig om Lammefjorden. Jeg havde en
stiv ØSØ-vind lige imod mig over dette stykke - Det var vådt og koldt.
I Avezzano var jeg lidt i tvivl om vejen og sprang derfor af cyklen, da jeg så
en ældre herre stå på fortovet.
Da jeg nærmede mig han, sprang han en meter
tilbage.
Han blev vist lidt forskrækket over min ankomst.
Jeg spurgte
ham, om jeg var på rette vej ud til det flade plateau. Han ville sende mig tilbage.
Det vidste jeg var forkert.
Lige pludselig opdagede jeg et billede foran
mig, som var identisk med et af mine Google billeder - billedet øverst til venstre.
Jeg viste herren billedet, og han lyste op og pegede nu den rigtige vej.
Derefter cyklede jeg ud i et område, som mindede mig om Lammefjorden. På et tidspunkt
troede jeg, at jeg skulle til højre ned mod punkt 31. Men jeg drejede for tidligt
og fik en omvej på 5-6 km.
Her havde jeg glæde af mit kompas. Det viste tydeligt,
at jeg var i en forkert retning, hvorefter jeg fik korrigeret.
Da jeg nåede frem til Pescina - punkt 34 - var alle mine kort og Google-billeder
gennemblødt. Herfra måtte jeg klare mig med hukommelsen og min livline til min
datter.
I Pescina var jeg lidt usikker på vejen. Jeg så en vej med samme
nummer som den vej, jeg vidste, jeg skulle lede efter - men den havde SR før nummeret
og ikke SS, som den skulle. Jeg spurgte en ung mand, om der var en vej østover
lidt højere oppe i byen. Det mente han ikke, der var og pegede mig tilbage ad
ruten, jeg var kommet fra. Jeg troede dog så meget på mit instinkt, at jeg fortsatte
op i byen - 10% stigning - og ganske rigtig - deroppe fandt jeg en vej i den rigtige
retning.
Jeg var nu i et område, hvor en fejlkørsel ville være fatal.
Her var meget kuperet, så en fejlkørsel kunne binge mig ned i en forkert dal og
dermed sende mig på større strabadser end planlagt.
Lidt uden for byen stoppede
jeg op for at forrette en lille sag. Inden jeg fik fisket min lille stivfrosne
tap frem, var der en billist, der stoppede for at høre, om alt var OK. Han forklarede
mig, at jeg skulle 6 km frem og derefter skarpt til venstre, hvilket ifølge min
hukommelse bekræftede, at jeg var på rette spor.
Men ak - Jeg svingede til
venstre en km for tidligt og kom op til den lille station-bjerg-by Carrito. Jeg
var godt klar over, den var gal. jeg kunne på bjerget foran mig se et spor af
en vej skråt op over bjerget. Jeg ringede til min datter, bad hende gå ind på
min hjememside og se, om denne stationsby ikke lå lidt før det punkt, jeg skulle
til venstre - det gjorde den, og jeg cyklede derfor ned i dalen igen og op ad
den rigtige rute 1 km senere.
Billederne ovenfor og nedenfor er fra den - på
trods af vejret - flotte opstigning over rutens højeste top mellem punkt 35 og
36 - ca 1250 m.
Min udvalgte rute lå midt imellem motorvejstraceen og ss5.
Jeg kunne ha'
fulgt ss5 nord for min rute; men den førte gennem nogle lange tunneller, som jeg
ikke ønskede at køre gennem.
Min rute op over bjerget var på trods af
tåge og regn en smuk rute.
Nedkørslen med op til 13% hældning fra punkt
36 til kort før min planlagte frokostby Goriano Sicoli i punkt 37 var fantastisk.
Jeg turde dog ikke trykke til, da jeg ikke kunne se mere end 50-100 meter
frem.
Da jeg kom op til Goriano Sicoli så alt ud til at være lukket.
Derfor fortsatte jeg op over næste stigning på 10% for at cykle ned ad den længste
og sidste betydende nedkørsel på min tur.
På min nedkørsel
mod Raiano i punkt 38 sad jeg og nød synet af de mange hilsener til De Lucca.
Det proffesionelle cykelfelt havde en uge forinden kørt på denne stigning
i cykelløbet Tirreno-Adriatico.
Jeg cyklede igen i et forsigtigt tempo, da
jeg ikke havde megen sigtbarhed i regnen.
Lige pludselig lød der et brag
fra mit baghjul.
Jeg var punkteret, da jeg ramte et hul i vejen.
Bemærk
min smukke ophængning af cyklen under slangeskiftet.
Jeg havde en idé
om, at jeg på denne nedkørsel ville kunne have set Adriaterhavet, hvis sigtbarheden
havde tilladt det. Jeg ved det ikke, men tror det.
Jeg fortsatte efter
slangeskiftet ned til Raiano, gennem byen uden stop for at spise - jeg var ved
at være for kold - og videre mod Popoli. Der var en fin skiltning mod Popoli.
Men lige pludselig pegede skiltene mod Corfino, og da jeg jo ikke havde noget
kort længere, var jeg bange for, at jeg alligevel var kommet forkert ud af Raiano.
Jeg ringede derfor min datter op og fik bekræftet, at jeg var på rette vej.
Herfra og til mål var det en "italiensk" hullet og trafikeret vej med
let fald det meste af vejen. Mine fingre sov af kulde en stor del af denne strækning.
Da jeg cyklede ruten igennem på Google Map, opdagede jeg, at ruten mellem punkt
45 og 46 var meget uhensigtsmæssig med tunneller og stærkt trafikerede veje.
Jeg har derfor ændret ruten mellem disse punker - derfor markeringen på billedet
"Punkt 45".
I Scafa - punkt 42 - var jeg
brøkdelen af et sekund om at beslutte mig for at fortsætte ad ss5 direkte til
pescara i stedet for den planlagte lidt usikre rute på nordsiden af motorvejen.
Nogle dage senere cyklede jeg ind til Scafa og cyklede den planlagte rute
til Francavilla al Mare - se senere billeder.
Præcis 50 km før mål kom jeg forbi en italiensk
"pølsevogn" og fik en dejlig varm "burger".
Få km herefter - efter 106 km
kørsel - stod min gamle Sigma cykelcomputer af - Den ville ikke mere. Jeg flyttede
da indstillingen på min nyere Polar cykelcomputer, så jeg kunne aflæse km-antallet
og dermed nogenlunde følge med i, hvor langt jeg var fremme ad ruten. Da var det
jeg opdagede, at min pulsmåler ikke var i funktion. Jeg havde glemt mit bryst-bælte
på mit B&B for 106 km siden. Min Polar cykelcomputer står som regel, så jeg kan
følge klokken, stigningen og højden, mens jeg cykler, mens min Sigma cykelcomputer
står, så jeg kan aflæse km-antallet på ruten samt min aktuelle hastighed.
Denne del af ruten - op over Chieti
- sprang jeg over, idet jeg cyklede ad ss5 direkte ned øst om lufthavnen i Pescara
og ned langs kysten til Francavilla al Mare.
Jeg cyklede turen nogle dage senere, da jeg cyklede ind til Scafa - punkt
42 - og fulgte min planlagte rute til målet - en smuk tur uden trafik.
På
denne del af turen var mine Google-billeder igen en gevinst. Selv den ydmyge genvej
før punkt 43 fandt jeg. Den var dog afspærret i modsatte ende - men jeg kom igennem.
Billedet til venstre er indkørslen til Scafa fra Adriaterhavssiden. Det midterste
billede er taget i min kørselsretning fra Scafa mod kysten, mens det sidste billede
er taget bagud, mens jeg cykler samme sted.
I Francavilla al Mare stod mit barnebarn Nicholas
og min datter Anne-Sofie og tog imod mig med flag og balloner - kl. 17:15 - ca
2 timer senere end tidsplanen.
Dagens tur: 145,8 km på 06:34:55 timer - Højeste punkt 1250 m.
Mit mål for cykelturen mellem Rom Ciampino og Fracavilla al Mare
Jeg sluttede
min cykeltur fra Rom Chiampino til Francavilla al Mare med at bo hos mit barnebarn
Nicholas, min datter Anne-Sofie og min svigersøn Marco.
De følgende
dage hjalp jeg min datter med at pakke hele deres hjem ned og flytte det til at
andet hus et par km længere syd på.
Billederne af min lille familie
er fra maj 2009 og primo marts 2010
Mine
erfaringer efter cykelturen mellem Rom Ciampino og Fracavilla al Mare
1)
Tag toget fra lufthavnen i Rom og ud til Tivoli eller ud til
Pavens sommerrecidens og start cykelturen derfra. Lander man i Leonardo da Vinci
lufthavnen, bør man cykle syd på, dreje ind over Castelli Romani og derfra videre
ind i landet. Turen gennem Roms trafikkerede og hullede vej er ikke nogen god
oplevelse.
2)
Drop ikke cykel-boxen ureglementeret i lufthavnen eller
andre steder - Man bliver så flov.
3)
Træn mere med rygsæk hjemme. Hvis
først der kommer ømhed i ryggen, som der gjorde for mig efter ca. 50 km kørsel
på førstedagen, er det hårdt at lide med de 5 kg på ryggen resten af vejen. Det
fortog sig dog hurtigt dagen efter.
4)
Hold et lille hvil før du kommer
til B&B, så du er tør og frisk nok til en snak med værtsparret. Jeg stank af ged,
da jeg skulle snakke med værtsparret i Rom, og jeg var iskold efter en nedkørsel,
da jeg skulle snakke med værtsparret i Tagliacossa.
5)
Tag en lille
lur på værelset på B&B, mens du venter på spisetid i stedet for at drikke for
meget rødvin og grappa. Hovedet værkede lidt næste morgen. Men det fortog sig
dog hurtigt, da regn og kulde tog over.
Disse billeder fra Bar Tony er taget søndagen efter, da Nicholas, Anne-Sofie, Marco og jeg på vej til Rom var omkring Taracozza fro at hente mit Polar bælte - min pulsmåler, som jeg havde glemt i mit B&B dér.
Mine øvrige cykelberetninger fra jeg købte min første racer i sommeren 2002: To Bike Front-Page
Mail til - Knud-Erik Bornhardt - mig
April 07, 2010