Kære venner - der måske gider høre denne historie - ellers drop bare læsningen.

Jeg havde en forrygende oplevelse i går i motionscykelløbet Sønderjylland Rundt.
Jeg var inviteret med til at deltage på Lemvigh Müller & Munchs godt 30 mand store cykelhold.
Vi fik bluse og bukser i sort/grå/hvid med LM-reklame m.m.
Kommunalbestyrelsesmedlem John Refsgaard fra Tørring-Uldum Kommune havde skabt kontakten til firmaet via sin rolle som kunde til LM i firmaet Isabella (fortelte).

Vækkeuret hev mig ud af sengen 04:20. Jeg skulle hente min makker John i Grejs kl. 05:45, inden vi skulle møde tre andre ryttere på Isabella kl. 06:00.
Og så gik turen til Aller Friskole ved Christiansfeld, hvor starten for det samlede LM-hold gik kl. 07:33.

Da vi var kommet af sted, fik jeg at vide, at det var aftalt, at vi skulle følges ad (eller samle alle op) ved første depot efter ca. 44 km.
Holdet trillede af sted med 25 km/t. Det var ikke lige noget for mig.
Efter få km kom et hold fra Give Cykel Motions i flotte gule bluser strygende forbi os.
Her blev fristelsen for stor.
Vi var et par stykker, der rullede videre med dem.

Da vi havde cyklet en halv times tid, var vi kun to fra LM-holdet i denne gruppe sammen med 7-8 Give-folk.
Den anden gut var ansat i LM, så jeg havde nogenlunde god samvittighed ved at ligge med i denne gruppe, der kørte pænt stærkt.
Men da kom LM-gutten op til mig og sagde, at han ville lade sig falde tilbage til de andre.
Jeg protesterede højlydt - så ville jeg jo ikke længere have god samvittighed - at være inviteret med på et hold - og så bare køre fra dem.

Nå - Jeg vidste jo, at jeg med min alder og med min styrke (eller mangel på samme) sandsynligvis ville opleve, at flere LM-folk kom op til os.
Ganske rigtigt. Lidt senere dukkede der seks svedige LM-ryttere op til os.
De kørte godt, så vores gruppe, der nu var blevet på 18-20 ryttere fandt ind i en god rytme, og farten blev ganske god.

Vi kørte ind på depotet efter de ca. 44 km.
Det var lidt udvandt for mig, at skulle i depot så hurtigt.
Jeg havde stadig vand nok til næste depot. Havde kun drukket 3/4 liter.
Jeg fik 3 boller med syltetøj og honning, en kop kaffe og fyldt min tomme dunk med vand.
Lagde to bananer og to stykker chokolade i lommen, hvorefter Give-folkene og jeg cyklede videre netop som hele LM-gruppen kom i depot.
De må alligevel ha' fået lidt fart i cyklerne, siden de kunne være fremme, inden vi kørte igen.
De 6 udbrydere fra LM-gruppen blev underligt nok tilbage.

Herfra kørte jeg med de 7-8 Give-folk. De kørte rigtig godt - stabil rytme og god fart.
Jeg tog nogle føringer, dog kun ca. hver anden, da jeg af og til luskede mig ned bagi.
Jeg må indrømme, at jeg ind imellem havde rigelig at gøre med bare at sidde med i gruppen.
De havde især to gutter, der trykkede farten op med 3-5 km/t, når de tog føringer, så dem skulle jeg helst ikke ligge bag ved og overtage en føring efter dem.
Det ville ha' været pinligt for mig ikke at kunne holde deres tempo.

Vi nåede frokostdepotet efter 95 km med 34,4 km/t i snit - ganske fint - men vi havde endnu ikke haft modvind - kun med- og sidevind.
Her fik vi lasagne, en bolle, en kop kaffe, og jeg fyldte en tom dunk op, inden vi begav os af sted igen.
Da vi cyklede fra depotet kom der 7 LM-ryttere til depotet.
Det var sidste gang på denne tur, jeg så noget til LM-ryttere.

Efter ca. 115 km fik jeg pludselig en sten i fordækket.
Jeg havde glemt mine cykelhandsker i bilen, så jeg turde ikke bare tage hånden ned og håbe det bedste.
Det kunne jo være en skarp sten eller et stykke glasskår.
Farten var omkring 35 km/t, så det var ikke særlig sjov at skulle stå af.
Men en punktering er dog værre, så jeg bad dem slække lidt på farten, så jeg kunne hente dem igen.
Stoppede cyklen, fjernede stenen og på igen.

Hold kæft hvor jeg kæmpede for at komme op til dem igen.
Jeg hørte jo ikke til Give-kluppen, så jeg tror næppe, de har slækket på farten.
Der blev ved at være samme afstand op til dem, og jeg kørte virkelig stærkt.

Men nu skete det helt store denne dag. Der kom hjælp bagfra.
En ung rytter - som ikke deltog i løbet - kom op på siden af mig og spurgte, hvad det var for et løb, der var gang i.
Jeg havde lige akkurat luft nok i lungerne til at fortælle ham det, mens han så ud som om han hyggede sig på en turisttur.
Han fortalte, at han var juniorrytter med licens.
Jeg var derfor fræk nok til at spørge ham, om han så ikke kunne lægge sig foran og trække mig op til Give-gruppen.
Det var han frisk til.
Han lagde sig pænt foran i mit tempo, og efter et halvt minut sagde jeg til ham, at nu var jeg klar til at sætte farten op.
Og 1-2-3 - så var vi oppe.
Han fulgtes med os en halv times tid, inden han drejede fra mod Ribe.

Nu var vinden stik imod os. Så de sidste 20-30 km frem mod depotet i Åbenrå var meget barske.
Give-folkene kunne stadig holde kadencen, og jeg fortsatte med at "snyde" for føringer hver anden gang, jeg nåede frem i feltet.

Ved depotet i Åbenrå spiste jeg kun et par stykke chokolade, fik en kop kaffe og fyldte igen en dunk op.
Herfra og de sidste 40-50 km i meget bakket terræn til mål blev Give-gruppen splittet.
Jeg forsøgte at følge med de hurtigste, men måtte opgive efter 10-15 km.
De "tabte" Givefolk så jeg ikke noget til. Senere hørte jeg, at de havde haft en punktering.
Jeg kørte derfor de sidste ca. 30 km alene.
Af og til fik jeg følgeskab af 2-3 ryttere fra 112 km-ruten.

Vi troede alle, det var en rute på 165 km, så jeg talte de sidste km ned én for én.
Da tælleren rundede de 165 km, spurgte jeg én af de andre ryttere, hvor langt de havde til mål og fik svaret 7-8 km.
De km var nok de hårdeste i mit løb.
Helt alene kæmpede jeg mig i mål. Min tæller viste 175 km - andres tællere fra 173 km og opad.

Jeg kom i mål 13:40 - altså klarede jeg de 175 km på 6 timer og 7 minutter.
Min effektive gennemsnitsfart blev på 31,7 km/t.
Så stærkt har jeg aldrig før kørt så langt.
Jeg var skide godt tilfreds - både med min samlede tid og snitfarten - og er det stadig.

Da jeg var kommet i mål, gik jeg hen til min bil for at pakke min cykel ned og finde håndklæde, vaskegrejer og rent tøj frem.
Jeg var lige nået hen til bilen, da min lærermester og gode ven Finn O. fra Frederikssund ringede mig op for at høre, hvordan det var gået.
(Det var sgu godt, jeg var kommet i mål inden for hans forventede tid)
Det var stort at blive ringet op af Finn O. Vi drenge vil gerne ha' at nogen synes, vi er gode (nok).

De 6-7 hurtigste LM-ryttere kom ind ca. en halv time senere, og John kom ind en lille time efter mig.
Jeg er godt nok imponeret af John, der ikke har trænet nok til denne tur.
Han skal være taknemmelig for, at LM-gruppen lagde så forsigtigt ud.
Hvis det ikke var sket havde han med garanti fået krampe, inden han kom i mål.

Tak til gutterne fra Give Cykel Motion for en god tur med mange hyggelige snakker undervejs.
Men især tak til Lemvigh Müller & Munch for initiativet.
Hvis LM kalder igen næste år, er jeg med.

Hilsen
Knud-Erik

To Bike Front-Page

Gå til hovedsiden www.bornhardt.dk

Skriv til cyklisten

August 29, 2004