Tour de Grindsted, april 2004 - 130 km
160 160 1037 Knud-Erik Bornhardt 41
Viborg 04:14:50
En rundstrækning, hvor vi kørte de første 30-40 km i meget kraftig modvind, derefter en lang strækning i mevind og de sidste 25-30 km i modvind igen.
Jeg havde planlagt at følges med de 8 mand, der havde inviteret mig med i deres gruppe. Men der opstod et hul i feltet, som jeg fyldte ud, og da jeg næste gang kiggede mig tilbage, var der ingen.
Vi kørte 12 mand i begyndelsen, men havde tabt 3, da vi nåede bakkerne ca. 40 km fra start. I bakkerne blev jeg sat 4-5 gange, men kørte dem hurtigt op efterfølgende. I bakkerne tabte vi 3 mere. Vi droppede det første depot, tissede på 30 sekunder på det næste og droppede det sidste. På "tisse-depotet" havde vi nu 8 mand aftalt at følges ad videre. Der var kommet 2 mand op fra en senere start.
Da jeg var klar (havde tisset, taget lidt ekstra vand og et stykke mazarin sandkage), var de andre allerede kørt derudaf - i lunte tempo. Jeg skyndte mig op til dem og opdagede, at vi stadig manglede en godt kørende gut (fra Uldum Huse) Vi snakkede lidt om, hvor han var blevet af. Efter nogen tøven i feltet, satte vi dog fart på igen. Nu var der medvind, så vi kørte over 40 km/t den næste lille times tid.
Efter ca. en halv time efter "tisse-depotet" kom (Uldum Huse) gutten op til os igen. Hold kæft en skideballe vi fik - specielt til mig. Jeg kunne ha' krøbet i et musehul. Vi havde jo aftalt at følges videre alle 6. Nå - Han blev god igen. Jeg skylder ham en øl.
Jeg havde skide gode ben de sidste 20-30 km hjem i modvinden. Vi var tre gutter, der trak de 8 mand hjem. Ca. 5 km fra mål kom der 5 hurtigt kørende ryttere op bagfra. De passerede os, lige som jeg skulle frem og tage en føring. Jeg hævede stille og roligt tempoet og kom op bag de 5 ryttere, hvor det lykkedes mig at holde fast til 500 m før mål, hvor jeg måtte slippe dem. Jeg havde fået 2 fra "min" gruppe med op til de 5, mens de øvrige blev hængende i den kraftige modvind.
Den ene af de to var en bandit - synes jeg. Han havde undladt at tage føringer på de 20-30 sidste km i modvinden, men havde kræfter til at stikke i målområdet. En rigtig Ole Pingel. Nå - Han var sgu meget hyggelig ude på ruten. Han kom op til os kort før "tisse-depotet" - var startet 3 min senere end os. Han har sikkert brugt mange kræfter på at køre op til os. Alligevel tog han mange fine føringer i medvinden, men droppede det helt i modvinden.
Tak til Per Thomsen fra Ølholm, der havde inviteret mig med.
Øvrige cykelberetninger:
June 7, 2004