Landevejstur: Lucca-Rom 2021
Cykelrejse med 6 etaper - Kombineret MTB/Gravel Bike og LANDEVEJ
Søndag 19. September - Søndag den 26. September 2021
Udarbejdet den 10. april 2021 - Revideret 9. november 2021.

Landevejs-tur: "Lucca-Rom, september 2021"



Etape 01: Bjerg-etapen
90 km og 1620 højdemeter fra Lucca til Gambassi Terme
.

Vi lægger ud med at cykle 16 km ad mindre byveje, nogen steder med spredt bebyggelse.
I skal slynge jer lidt for at komme under jernbanen og over motorvejen på denne strækning.
Derefter skal I fra den lille by Pieve di Compito cykle en 10,5 km lang stigning med 7,5% i snit op mod Monte Serra 916 m
Det bliver det første af i alt to lange stigninger.
Den næste stigning af tilsvarende karakter kommer på etape 4.
Når stigningen starter, drejer B-ruten fra til venstre for at cykle uden om bjerget.



Peder Kirkegaard, Jan Hvid og Jørgen Kaach
Peder Kirkegaard på vej op eller ned fra Monte Serra 916 m

B-rutens genvej er 15 km kortere end hovedruten over bjerget.
På vej ned ad bjerget - svinger A-ruten til højre for at cykle ned ad en anden nedkørsel mod den lille by Calci.
Herfra går A-ruten gennem den lille by Uliveto Terme, hvorfra ruten følger floden Arno
gennem den lille by Ponte Alla Navetta mod frokost-restauranten.
A-rutens omvej er 10 km længere end hovedruten her før frokost.
Hoveruten fortsætter nedad til den lille by Buti.
Fra Buti cykler I til frokostrestauranten Valentina Caffe, hvor alle landevejs-rytterne mødes.


Vandposten, hvor Søren Bech, der kørte B-ruten, ventede på, at de andre kom ned fra Monte Serra 916 m
Alle er nede i Toscanas landskab igen

Kort efter Buti kommer B-ruten ind fra venstre.
Fra frokost-restauranten følger alle landevejsrytterne den samme rute resten af etapen.
I kommer gennem småbyerne Santa Maria a Monte, krydser floden Arno kort før Montopoli.
Herfra videre ad småveje op i bakkerne i området Montebicchieri
gennem den lille by La Serra via Balconevisi til Corazzano.
Videre mod den lidt større by Castelfiurentino,
hvor I kort forinden svinger til højre mod en 4 km lang stigning med 4,5% i snit
op mod vores overnatningssted Vandrehjemmet Ostello Sigerico,
der ligger i fint restaurerede historiske bygninger.
Vandrehjemmet støder op til den fantastiske kirke Santa Maria Assunta a Chianni,
som vi kan besøge før eller efter middagen.




Vandrehjemmet Ostello Sigerico


Vi besøger Santa Maria Assunta a Chianni



Etape 02: Landskabs-etapen
94 km og 1740 højdemeter fra Gambassi Terme til Siena
.
Etapen lægger ud med en 1,5 km lang stigning med 7,7% i snit op forbi Gambassi Terme.
Kort efter stigningen svinger A-ruten til højre for at cykle en fantastisk
flot omvej omkring Voltera og Castel San Gimignano for at komme til San Gimignano

Hovedruten fortsætter ad en smuk småbakket rute frem til San Gimignano.
Det er en meget smuk romantisk middelalderby, som jeg besøgte i 2012.
Her brygges fadøllen til pilgrimme.

Vi cykler ind i byen sydfra og langsomt op gennem byen til torvet.
Herfra nordpå ud af byen igen, for at fortsætte vest om byen mod syd.
B-ruten svinger mod øst kort efter San Gimignano for at spare 10 km
frem mod frokostbyen Colle di Val d'Elsa. A-ruten følger B-ruten på denne strækning.

Fra San Gimignano og frem til Castel San Gimignano forløber Hovedruten
i et flot kupperet landskab med tre stigninger og fald over ca 3 km med et snit på +/- 5%.
Herfra er der 10 km til den flotte historiske centrale del af Colle di Val d'Elsa.
Der skal cykles forsigtigt ind i Colle di Val d'Elsa mod ensretningen på den 200 meter lange meget smalle vej,
og senere igen mod ensretningen de sidste 200 meter hen til frokost-restauranten.
Efter 44,6 km er når ruten frem til Bar Italia, hvor der spises frokost.
9 km efter frokost kommer en 18 km lang stigning med 3% i snit op til Castellina in Cianti
Nyd den meget smukke strækning - nu - da I alligevel næppe cykler hurtigt.
Herfra forløber ruten stadig i et flot landskab til vore hotelby Siena.
Når vi har passeret Porta Camollia snegler vi os forsigtigt de sidste km ned gennem gågaden
og ud af den centrale del igen til Hotel Moderna.
Vi spiser til aften på hotellet - Drikkevarer er inkluderet.



Etape 03: Strada-Bianca-etapen
104 km og 1870 højdemeter fra Siena til Radicofani
.
A-ruten slår lige en omvej ind gennem Porta Ovile til Siena's centrum for
at cykle de sidste 400 meter af Strada-Bianca-løbet med en kort 16% stigning op til målet på Piazza del Campo.
Herfra forløber A-ruten ad smalle bygader ud af Porta Romana,
hvorefter A-ruten kommer ind i Hovedrutens km 2,1.
B-ruten forløber sydvest fra Siena frem til Buonconvento
Derfra cykler man omkring Montalcino inden frokost.
Efter 10 km kommer Hovedruten ud i det åbne flotte landskab med mange
udsigts-oplevelser forbi den lille by Asciano og helt frem til byen Buonconvento.
Her holder følgebilen tæt på en lille restaurant eller bar, hvor vi kan nyde en kop kaffe.
Her kan I skifte fra landevejscykel til MTB.
Cykelløbet Strada-Bianca er kendt for de mange sectorer, hvor rytterne cykler på de hvide grusveje.
Jakob Fuglsang fik en andenplads her i 2019 - kun slået med 2 sekunder af Julian Alaphilippe.
Vi skal cykle to sectorer: Først den 8 km lange Sector 6 "Pieve a Salti".
Derefter den 11,5 km lange Sector 5 "Lucignano d' Asso".
Kort før afslutningen af Sector 5 kommer vi efter 67 km til frokost-stedet.
Her holder følgebilen med frokost til os, og her kan vi skifte fra MTB til racercykel.
Når vi har forladt Sector 5, cykler vi de 3 km op til toppen i San Quirico d'Orcia og ind på Piazza della Libertà.
Efter yderligere 5 km kommer vi til Bagno Vignoni med sine varme kilder.
Bagno Vignoni's dyrebare vand, rig på magnesiumsulfat og calcium,
er helbredende mod hud- og knoglesygdomme, gigt og luftvejssygdomme.
På trods af de mange krige, ødelæggelser og brande i middelalderen
har denne vidunderlige landsby praktisk talt været uændret til i dag.
Dens unikke atmosfære sammen med den smukke panorama-udsigt og byens stilhed er et perfekt sted at gøre ophold.

De sidste 24 km frem til vores overnatningssted foløber i et smukt terræn,
hvor vi på det sidste stykke skal forcere en 5 km lang stigning med 5,2% i snit op til Poggio Reggiano 617m.
Efter 104 km kommer vi til Agriturismo La Selvella med swimmingpool,
og hvor der venter os en flot aftenmenu med lokale vine, som dog ikke er inkluderet i prisen.



Etape 04: Monte Amiata-etapen
104 km og 1990 højdemeter fra Radicofani til Bolsena
.
På denne etape får I den anden og sidste lange stigning. Den første havde I på etape 1.
Hovedruten og A-ruten cykler mod sydvest for via byerne Vivo d'Orcia og Casa Lichio
at cykle op til Monte Amiata.
B-ruten går mod syd direkte op mod borgen Radicofani.
Efter små 13 km på hovedruten med en let stigning skal I
via en 12,6 km lang stigning op til Mote Amiata 1738m med 6,4% i snit.
I kommer igennem byerne Abbadia og S.Salvatore samt Rifugio Amiata området
op til Pianello Vetta på toppen af Monte Amiata.
A-ruten går via en anden opkørsel.
Her cykles 13,5 km op til Monte Amiata 1738m med 6,5% i snit.
Efter 38 km kommer A-ruten ind på hovedrutens km 20.
Efter 39 km på hovedruten er I nede i den lille by Saragiolo.
Her kommer B-ruten ind på hovedruten.
B-ruten startede mod syd mod Radicofani med en
4,3 km lang stigning med 6% i snit op til borgen Radicofani.
Man kan se borgen på det meste af stigningen derop.
Efter 39 km i Selvena kommer alle til at cykle resten af etapen
på samme rute gennem byerne Castell'Azzara og Motevitozzo.
Efter 68 km spiser I frokost i Bar StellaPiazza Pietro Busatti
i den lille midddelalderby Sorano.
Efter frokosten skulle I smutte ind gennem porten Porta di Sopra
- og via en smøge cykle helt op til Capella della Madonna del Buon Consiglio.
Efter frokost går ruten gennem et flot landskab - mest i skovområder.
Efter 80 km cykler I ud af provinsen Toscana og ind i provinsen Lazio.
Herefter til Cantoniera, nord om Lago di Bolsena, gennem byen Bolsena til km 104
til vores overnatnings-sted Agriturismo Arlena.
Her spiser vi middag - Drikkevarer er inkluderet i prisen.



Etape 05: Viterbo-etapen
99 km og 1480 højdemeter fra Bolsena til Sutri
.

Vi starter med at cykle 10 km op med 3% i snit til Montefiacone,
hvor I får en fin udsigt ud over Lago di Bolsena fra plateauet Rocca dei Papi.
Efter et lille stop her cykler I ad en meget smal bygade ud af byen.
Kort efter vil B-ruten dreje af for at få en genvej
og lidt senere vil A-ruten dreje fra for at få en pæn omvej.
I passerer de små byer Pratoleva og Celleno, hvor B-ruten kommer tilbage.
Derefter kommer I gennem byen Grotte S. Stefano for kort før byen Vitorciano at modtage A-ruten.
Efter 37 km, kort efter I har passeret floden Torrente Vezzo, skal I 6 km opad med 4% i snit.
Kort herefter forbi byporten i Vitorchiano og videre mod byen Pallone gennem byerne Bagnaia La Quersia og La Quersi frem til Viterbo.
I spiser frokost efter 53 km i Decó Bistrot i Viterbo.
Efter frokost skal I cykle ad en fanstastisk flot vej med høje lodrette vægge på begge sider af vejen
i lava-området "Srada Signorino"
I skal senere mod øst ud af Viterbo ved Porta Romana,
hvorefter I starter en 11 km lang stigning med 4,3% i snit op til Poggio Nibbio 896m
Efter 61 km drejer B-ruten ind på en genvej og kommer tilbage til hovedruten 4 km senere.
Kort forinden cykler I 7 km nedad med -4,5% i snit og videre rundt om Lago di Vico.
I skal gennem byen Ronciglione inden I i Suri skal besøge Amfiteatret
og Parco Naturale Regionale dell'Antichissima Città di Sutri.
Herefter er der godt 2 km til vores tilsyneladende exotiske overnatningssted
Antico Borgo di Sutri, hvor vi også spiser middag.



Etape 06: Rom-etapen
93 km og 1030 højdemeter fra Sutri til Rom
.

Den sidste etape fra Sutri til Rom starter med, at I cykler 2 km tilbage ad gårsdagens etape,
hvorefter I drejer mod syd gennem et skovklædt område.
Efter 15 km kommer I ned til søen Lago di Braccciano, som skal passeres vest- og sydom.
Etapen har ikke mange stigninger, men går støt nedad mod Rom.
Efter 48 km kommer I til en Arkæologisk udgravning samt til vandfaldet Cascata della Mola.
Vi spiser frokost i Restaurant Trattoria da Ghigo. Måske i stedet via følgebilen ved vandfaldet.
Efter godt 55 km svinger I efter nogle km på traffikerede veje ud på landeveje igen
for at komme ned til floden Tiberen, som via en flot cykelsti skal lede jer til Rom.
Efter 83 km forløber cykelstien i en midterrabat på en trafikeret byvej ned mod Peterspladsen.
Efter et besøg på Peterspladsen cykler I op til La Terrazza Del Gianicolo, hvor I får en flot udsigt over en del af Rom.
Herfra skal I cykle ad Via Aurelia Antica langs en gammel romersk akvædukt frem mod Hotel NH Roma Villa Carpegn.
Vi vil herefter pakke cyklerne i varebilen, mens bagagen pakkes tidligt om morgenen,
så varebilen kan komme hjemad med cykler og bagage.
Vi har ikke bestilt mad på hotellet.
Mon ikke vi finder en hyggelig restaurant i den gamle del af Rom?

Til Hovedsiden Francigena og Lucca-Rom


Til Bike-siden

Mail to bornhardt.dk

-- Road Bike -- Bicycle -- Bike -- Bici -- Cykel -- Låge -- Cyklist -- Cyclist -- France --
Pyrenæerne -- Pyrenees -- Paris-Nice -- Grejsdalsløbet -- Italien -- Italy -- Italia --