Cykelrejse fra Luca til Rom, september 2022
Cykelrejse med 6 etaper - Kombineret Landevej og MTB/Gravel bike
Lørdag den 17. September - Lørdag den 24. September 2022
Udarbejdet den 26. november - Revideret den 23. juli 2022

Turen arrangeres med flyrejser ud Billund-Pisa og hjem Rom-Billund.
Fra Pisa med taxi til startstedet ved Lucca, hvor vi spiser til aften og overnatter,
inden vi næste morgen starter på cykelturene.
MTB/Gravel Bike-rytterne cykler 6 etaper primært på pilgrimsrutens vandrerute Via Francigena til Rom,
mens landevejs-rytterne cykler 6 etaper på asfalterede veje.
Om aftenen spiser og overnatter vi alle på de samme overnatningssteder.
På nogle etaper spiser vi frokost samme sted.
Fra sluthotellet med taxi til lufthavnen i Rom.

Cykler og bagage transporteres til og fra Viborg/Holstebro i en rummelig varebil.

Som en helt speciel oplevelse, får vi en fysioterapeut med, som kan behandle os efter etaperne.
Fysioterapeuten og hans kone er tillige chauffører på cykel- og bagage transporten til og fra Italien,
samt chauffører i følgebilen på etaperne.
Følgebilen er en varebil med plads til at samle en træt cyklist og dennes cykel op.

Etaperne:

Beskrivelser af etaperne:
Beskrivelse af etaperne på Landevejs-tur: "Lucca-Rom-2022" ses umiddelbart nedenfor.
Beskrivelse af etaperne på MTB/Gravel-bike-tur: "Tour Via Francigena, 2022" ses efter landevejsetaperne

 

Landevejs-tur: "Lucca-Rom, september 2022"


Landevej 01A-udsnit - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Landevej 01-Hovedrute - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Landevej 01B-udsnit

Etape 01: Bjerg-etapen
94 km og 1682 højdemeter fra Lucca mod Volterra.
Etape 01A - 104 km og 1985 højdemeter
Etape 01B - 79 km og 883 højdemeter

Vi lægger ud med at cykle 16 km ad mindre byveje, nogen steder med spredt bebyggelse.
Vi skal slynge os lidt for at komme under jernbanen og over motorvejen på denne strækning.
Derefter skal vi fra den lille by Pieve di Compito cykle en 10,5 km lang stigning med 7,5% i snit
op mod Monte Serra 916 m
Det bliver den første af i alt to lange stigninger på etaperne mod Rom.
Den næste stigning af tilsvarende karakter kommer på etape 4.


Når stigningen starter, drejer B-ruten fra til venstre for at cykle uden om bjerget.
B-rutens genvej er 15 km kortere og 800 højdemeter mindre end hovedruten over bjerget.

På vej ned ad bjerget - svinger A-ruten til højre for at cykle ned ad en anden nedkørsel mod den lille by Calci.
Herfra går A-ruten gennem den lille by Uliveto Terme, hvorfra ruten følger floden Arno
gennem den lille by Ponte Alla Navetta mod frokost-restauranten.
A-rutens omvej er 10 km længere end hovedruten før frokost.

Hoveruten fortsætter nedad til den lille by Buti.
Kort efter Buti kommer B-ruten ind fra venstre.

Fra Buti cykler vi til frokostrestauranten Centro Storico Bar e Ristoro
i km 52,5 i fæstningsbyen Santa Maria A Monte, hvor alle landevejs-rytterne mødes.
Det historiske centrum er et charmerende eksempel på en toscansk middelalderlandsby.

Fra frokost-restauranten følger alle landevejsrytterne den samme rute resten af etapen.
Vi krydser floden Arno kort efter Santa Maria A Monte,
og fortsætter via mortorvejs-udfletningen i Montopoli,
byerne Palaia, Montefoscoli og mod Voterra til overnatningsstedet
Ristorante Hotel Molino D Era.

 


Landevej 02A-udsnit - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Landevej 02-Hovedrute - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Landevej 02B-udsnit

Etape 02: Landskabs-etapen
102 km og 1879 højdemeter fra Il Castagno til Lupompesi syd for Siena
Etape 02A - 112 km og 2090 højdemeter

Etape 02B - 79 km og 1281 højdemeter

Hovedruten lægger ud med en 10,5 km lang stigning med 3,3 % i snit.
Derefter en 4 km lang nedkørsel med et fald på -3,5% mod San Gemignano.
Efter San Gemignano går Hovedruten mod syd, mens A-ruten og MTB-ruten svinger til venstre mod Casole d' Elsa
I km 35 i Castel San Gemignano kommer A-ruten ind fra øst, og begge ruter fortsætter mod vest til Montemiccioli
B-rutens etape går fra Hotel Molino D Era direkte mod syd til Volterra
og fortsætter mod øst til Montemiccioli

Fra km 38 i Montemiccioli fortsætter alle ruter mod syd via Casole d'Elsa
til frokost restauranten Ristorante la Speranza i km 55.

I km 58 fortsætter B-ruten lige ud, mens Hovedruten og A-ruten svinger til venstre mod Pievescola
Lidt efter skal Hovedruten og A-ruten 6 km op med 5,3% i snit .
Fra toppen skal I 8,5 km ned med -4% i snit.

Efter nedkørslen svinger i til højre mod Rosia, hvor B-ruten kommer ind på Hovedruten igen.
Her svinger I til venstre for at cykle 6 km til km 84.

I km 90 svinger I op til venstre mod Murlo
I skal 6 km op med 5,3% i snit.
Fra toppen skal I 2,5 km ned med -6,5% i snit
Herfra er der knap 3 km til vores overnatningssted, som vi når inden Murlo.
Bosco della Spina.

 


Landevej 03A-Strada Bianca - - - - - - - - - - - - - - - - - - Landevej 03-Hovedrute_Montalcino - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Landevej 03B-Montalcino

Etape 03: Montalcino-etapen
105 km og 1855 højdemeter fra Lupompesi til Radicofani.

Etape 03A-Strada-Bianca - 98 km og 1811 højdemeter
Etape 03B-Montalcino - 75 km og 1452 højdemeter

Hovedruten og A-ruten forløber mod nordøst frem til Monteroni D'arbia
og videre mod øst til Asciano. Herfra mod sydvest til Buonconvento
B-ruten går direkte mod syd til Buonconvento.
Her holder følgebilen tæt på en lille restaurant eller bar, hvor vi kan nyde en kop kaffe.

Hovedruten forløber op omkring vinbyen Montalcino og herfra til frokost-restauranten i den lille by Torrenieri.
Vi spiser frokost efter 66 km i Restaurant La Compagnia

A-ruten har inden frokost cyklet på en af Strada-Bianca-Cykeløbets sectorer.
Cykelløbet Strada-Bianca er kendt for de mange sectorer, hvor rytterne cykler på de hvide grusveje.
Jakob Fuglsang fik en andenplads her i 2019 - kun slået med 2 sekunder af Julian Alaphilippe.

Vi skal på A-ruten cykle den 8 km lange Sector 6 "Pieve a Salti".

Efter 66 km kommer Montalcino-ruten til til frokostbyen Torrenieri og spiser på Restaurant La Compagnia.
Rytterne fra Strada-Bianca-ruten ankommer til restauranten efter 60 km, mens ryttere fra B-ruten ankommer efter 37 km.
Her mødes alle landevejsrytterne og MTB/Gravel bike rytterne for at spise.

Efter yderligere 7 km kommer vi til den smukke by San Quirico D'orcia,
hvor vi måske kan nyde en is og en kop kaffe på Piazza della Liberta

Herfra videre til Bagno Vignoni med sine varme kilder.
Bagno Vignoni's dyrebare vand, rig på magnesiumsulfat og calcium,
er helbredende mod hud- og knoglesygdomme, gigt og luftvejssygdomme.
På trods af de mange krige, ødelæggelser og brande i middelalderen
har denne vidunderlige landsby praktisk talt været uændret til i dag.
Dens unikke atmosfære sammen med den smukke panorama-udsigt og byens stilhed er et perfekt sted at gøre ophold.


De sidste 24 km frem til vores overnatningssted foløber i et smukt terræn,
hvor vi på det sidste stykke skal forcere en 5 km lang stigning med 5,2% i snit op til Poggio Reggiano 617m.
Herfra cykler vi hen og ned til vore overnatnings-sted
Agriturismo La Selvella

 


Landevej 04A - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Landevej 04-Hovedrute - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Landevej 04B

Etape 04: Monte Amiata-etapen
97,2 km og 1942 højdemeter fra Radicofani til Bolsena.

Etape 04A - 111 km og 2400 højdemeter
Etape 04B - 89 km og 1587 højdemeter

På denne etape får vi den anden og sidste lange stigning. Den første havde vi på etape 1.
Hovedruten og A-ruten cykler mod sydvest for via byerne Vivo d'Orcia og Casa Lichio
for at cykle op til Monte Amiata 1738m.
Efter små 13 km på hovedruten med en let stigning skal vi via en
12,6 km lang stigning op til Mote Amiata 1738m med 6,4% i snit.
Vi kommer igennem byerne Abbadia og S.Salvatore samt Rifugio Amiata området
op til Pianello Vetta på toppen af Monte Amiata.

A-ruten går via en anden opkørsel.
Her cykles 13,5 km op til Monte Amiata 1738m med 6,5% i snit.
Efter 38 km kommer A-ruten ind på hovedrutens km 20.
Efter 39 km på hovedruten er vi nede i den lille by Saragiolo.
Her kommer B-ruten ind på hovedruten.

B-ruten startede mod syd mod Radicofani med en
4,3 km lang stigning med 6% i snit op til borgen Radicofani.
Man kan se borgen på det meste af stigningen derop.

Fra Selvena kommer vi alle til at cykle resten af etapen.
på samme rute gennem byerne Castell'Azzara og Motevitozzo.
Efter 68 km spiser vi frokost i Bar Stella på Piazza Pietro Busatti
i den lille midddelalderby Sorano.
Efter frokosten kan vi smutte ind gennem porten Porta di Sopra
og via en smøge cykle helt op til Capella della Madonna del Buon Consiglio.

Efter frokost går ruten gennem et flot landskab - mest i skovområder.
Efter 80 km cykler vi ud af provinsen Toscana og ind i provinsen Lazio.
Herefter til Cantoniera, nord om Lago di Bolsena
til vores overnatnings-sted Hotel Lido Beach & Palace.

 


Landevej 05A - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Landevej 05-Hovedrute - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Landevej 05B

Etape 05: Viterbo-etapen
105 km og 1629 højdemeter fra Bolsena til Sutri.

Etape 05A - 113 km og 1788 højdemeter
Etape 05B - 90 km og 1496 højdemeter

Vi starter med at cykle 10 km op med 3% i snit til Montefiacone,
hvor vi får en fin udsigt ud over Lago di Bolsena fra plateauet Rocca dei Papi.
Efter et lille stop her cykler vi ad en meget smal bygade ud af byen.
Kort efter vil B-ruten dreje af for at få en genvej
og lidt senere vil A-ruten dreje fra for at få en pæn omvej.

A-ruten kommer gennem byen Grotte S. Stefano.
Kort efter A-ruten har passeret floden Torrente Vezzo i km 44, skal I 6 km opad med 4% i snit,.
forbi byporten i Vitorchiano og videre mod byen Pallone,
gennem byerne Bagnaia La Quersia og La Quersi frem til Viterbo.

Vi spiser frokost efter Hovedrutens km 52 i Decó Bistrot i Viterbo.

Efter frokost skal vi cykle ad en fanstastisk flot vej med høje lodrette vægge på begge sider af vejen
i lava-området "Srada Signorino"

Vi skal senere mod øst ud af Viterbo ved Porta Romana,
hvorefter vi starter en 11 km lang stigning med 4,3% i snit op til Poggio Nibbio 896m

Efter Hovedrutens km 60 drejer B-ruten ind på en genvej og kommer tilbage til hovedruten 11 km senere.
Kort forinden cykler vi 7 km nedad med -4,5% i snit og videre rundt om Lago di Vico.
Vi skal gennem byen Ronciglione inden vi i Suri skal besøge Amfiteatret
og Parco Naturale Regionale dell'Antichissima Città di Sutri.

Herefter er der 10 km til vores overnatningssted
Residenza Di Rocca Romana.

 


Landevej 06A - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Landevej 06-Hovedrute - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Landevej 06B

Etape 06: Rom-etapen
89 km og 942 højdemeter fra Sutri til Rom.

Etape 06A - 100 km og 1129 højdemeter
Etape 06B - 74 km og 837 højdemeter

Den sidste etape fra Sutri til Rom starter med, at vi cykler 7 km
ned til søen Lago di Braccciano, som skal passeres vest- og sydom til Anguillara Sabazia.

Etapen har ikke mange stigninger, men går støt nedad mod Rom.

Efter 40 km svinger vi til venstre mod nord og svinger efter 46 km til højre lidt syd for Formell0
Efter 55,5 km svinger vi modsyd for at spiser frokost iRistorante Morabeza sammen med MTB-rytterne.

Efter frokost cykler I de 4 km tilbage for herfra at cykle ned til floden Tiberen,
som via en flot cykelsti som vi følger 10 km
Vi cykler de sidste 1,3 km ind til Peterskirken på en sti midt på en stor vej

Fra Peterskirken skal vi cykle nord om Vatikan-statens mur og lidt senere cykle på en sti på langs
over en Metro-bane mod nordvest til vores sidste overnatningssted
Hotel Zone.
Vi vil herefter pakke cykler og bagage i varebilen, så varebilen kan komme hjemad tidligt om morgenen.

 

MTB/Gravel-bike-tur: "Tour Via Francigena, 2022"

Etape MTB-01: San Miniata-etapen
74 km og 1078 højdemeter fra Lucca mod Volterra

Efter nogle km på små asfalterede veje kommer vi til Altopascio,
hvorfra vi ad smalle spændende stier ankommer til byen Galleno.
Herfra og til Ponte a Cappian cykler vi på skov-stier og grusveje.

Vi kan få en kop kaffe sammen i Bar Cappiano på Piazza Amilcare Donnini,
inden vi cykler gennem porten Ponte a Cappiano.
Derefter cykler vi via et græsklædt dige og gennem det historiske centrum af Fucecchio.
Efter 30 km kommer vi til San Miniato til frokost-restauranten Piazza Bounaparte.

Efter frokost cykler vi godt 5 km, hvor vi drejer mod syd for at cykle 16 km ad stier,
grus- og markveje til asfaltvejen i km 49.
Her forlader vi Fransigena-ruten for at cykle de sidste 25 km på asfaltveje.
De første 6 km op med 6,5% i snit, de sidste 6 km i mere fladt landskab
mod Voterra til overnatningsstedet
Ristorante Hotel Molino D Era.
.

 


MTB-02

MTB-02 km 30-65 ----------------------------- MTB-02ny km 30-70


MTB-02

Etape MTB-02: Vest om Siena-ruten
84/65 km og 1539/1189 højdemeter fra Volterra/Il Castagno til Lupompesi

Etape MTB-02ny: Vest om Siena-ruten
90/71 km og 1619/1269 højdemeter fra Volterra/Il Castagno til Lupompesi

Vi starter med at cykle 20 km øst på ad asfaltveje for igen at komme ind på Fransigena-ruten.
Nogle af os - eller os alle - kører i følgebilen de første 22 km,
mens cyklerne transporteres i varebilen til San Gimignano.

Det er en meget smuk romantisk middelalderby, som jeg besøgte i 2012.
Her brygges fadøllen til pilgrimme.
Vi cykler ind i byen nordfra og langsomt ned gennem byen via torvet.
Vi kan i stedet cykle vest om byen og dermed undlade at besøge byen.

Vi fortsætter herfra ad en landvej gennem landskabet.
Vi drejer ned ad stier, grus- og markveje, og via en 1 km lang stigning med 10% i snit
videre til km 30 lidt vest for Colle di Val d'Elsa.

Her skal vi vælge mellem rute MTB-02 og rute MTB-02ny, som er 6km længere 80hm højere.
Begge ruter går gennem kupperede landskaber ad stier, grus- og markveje forbi klosteret
Abbazia dei Santi Salvatore e Cirino til vores frokostrestaurant Bar dell'Orso i km 49/53.

Derefter op i den mur-omkransede ridderborg Castello Monteriggioni.
Vi fortsætter ad vanskelige stier til km 54/58.
Vi har en mulighed for at cykle uden om dette vanskelige stykke ved at følge asfaltvejen fra km 50/54 til km 54/58.

Fra km 54 på ruten MTB-02 via 14 km ad asfaltveje vest om Siena mod vores overnatningssted.
Fra km 58 på ruten MTB-02ny skal vi via grusstier, skovveje o.l. videre syd på

Fra km 62/68 er ruterne ens til overnatningsstedet.
Vi forlader nu Fransigena-ruten, som går ind gennem Siena.

Fra km 68/74 skal vi cykle de sidste 16 km på grusveje til vores overnatningssted
Bosco della Spina.

 

Etape MTB-03: Strada_Bianca-etapen

68 km og 1441 højdemeter fra Lupompesi til Radicofani

Vi cykler fra Lumpompesi 6 km ad asfaltveje mod syd via Murlo.
Herfra mod øst via grusveje til byen Buonconvento
Her kan vi eventuelt købe en kop kaffe sammen
I Buonconvento krydser vi Fransigena-ruten.
Vi skal herfra ud ad en ca 10 km lang Strada-Bianca-sector

Efter Strada-Bianca-sectoren ankommer vi til frokostbyen Torrenieri
og spiser på Restaurant La Compagnia. efter 30 km.
Alle landevejsrytterne kommer også og spiser frokost på denne restaurant.

Vi er nu igen inde på Fransigena-ruten, som vi vil følge til vores overnatningssted.
7 km efter frokost kommer vi til den smukke by San Quirico D'orcia,
hvor vi måske vil nyde en is og en kop kaffe på Piazza della Liberta.

Herefter skal vi forcere bakkerne mod Bagno Vignoni
med sine varme bade, rig på magnesiumsulfat og calcium,
som siges at være helbredende mod hud- og knoglesygdomme,
gigt og luftvejssygdomme.


På de efterfølgende 10 km befinder vi os i et fantastisk åbent landskab,
hvor vi cykler på en bakkekam med udsigt til begge sider på en stor del af turen.
Vi overnatter i bungalower i Agriturismo La Selvella.

 

Etape MTB-04: Lago di Bolsena-ruten

59 km og 939 højdemeter fra Radicofani til Bolsena

Denne etape er den letteste på turen - så det er her, vi skal nyde turen.
Vi starter fra Agriturismo La Selvella sydpå via Fransigena-ruten, som vi følgerpå hele etapen.
Via en 5 km lang stigning cykler vi op til tårnet i
Radicofani-fæstningen, der ligger i en højde af 896 m.
Dette er det højeste punkt i Val d'Orcia, hvorfra der er en flot udsigt over det Toscanske landskab.

Vi cykler ned fra fæstningen og sydpå ad grusveje på en bjergkam med udsigt fremad og bagud samt til begge sider.
Vi fortsætter mod syd og kommer gennem småbyerne Proceno, Acquapendente og San Lorenzo Nuovo.
Vi spiser forkost efter 33 km i Restaurant Il Giardinetto i Proceno

Efter frokost fortsætter vi ad grusveje, stier og landeveje gennem Acquapendente til San Lorenzo Nuovo.
Her kan vi få en kop kaffe og forberede os på at cykle de næste 20 km til Lago di Bolsena.

Umiddelbart efter San Lorenzo Nuovo vil vi i en venstresvingskurve få et flot look ud over Lago di Bolsena.
Herfra skal vi cykle ad små stier og spor til Hotel Lido Beach & Palace
som ligger på nordkysten af Lago di Bolsena.

 

Etape MTB-05: Viterbo-etapen

79 km og 1480 højdemeter fra Bolsena til Sutri

Vi cykler fra Hotel Lido Beach & Palace ned gennem Bolsena
og videre ad smalle stier, grus- og markveje til byen Montefiascone,
hvor vi cykler helt op på toppen i den centrale del af byen
for at nyde udsigten fra Rocca dei Papi.

På den efterfølgende strækning skal vi cykle ad en 2 km lang
helt eller delvis brolagt romersk oldtidsvej - Antica Cassia fra ca år 100.

Efter ca 30 km kommer vi til Bagnaccio,
som er et sted med 5 termiske bade med forskellige temperaturer, det ene med saltvand.
Der er omklædningsrum, badeværelser, græsplæner, træer, spisepladser.
Måske skal vi lige have en dukkert?


Herfra cykler vi ind til Vitterbo, hvor vi vil cykle op til Palazzo dei Papi di Viterbo.
Fra Viterbo skal vi cykle gennem det interessante lava-område "Srada Signorino".

I km 39 svinger vi til venstre væk fra Fransigena-ruten for at cykle til en anden del af Fransigena-ruten.
Vi fortsætter ad Fransigena-ruten via stier og grusveje til
San Martino Al Cimino, hvor vi kan drikke en kop kaffe i km 48.

Herefter op ad en stegl asfaltvej og stejlt ned ad grusstier til vi når Lago di Vico i km 53.
Vi følger søens østside mod syd, hvorefter vi svinger lidt til venstre og ind i byen Ronciglione
I km 65 svinger vi til højre ad landevejen mod Sutri
I byen Sutri, skal vi i km 70,7 besøge den storslåede
Parco Naturale Regionale dell'Antichissima Città di Sutri.

Herefter er der 8 km til vores overnatningssted,
hvor vi i km 73,4 starter på en 3 km lang stigning med 6% i snit frem mod
Residenza Di Rocca Romana.

 

Etape MTB-06: Rom-etapen

74 km og 919 højdemeter fra Sutri til Rom

I km 21 cykler vi op i byen Campagnano di Roma for lidt senere at passere Monte Razzeno 431 m. på vores højre side.
Lidt senere kommer vi til Cascata dell'Inferno - "Helvedes fald" - der forløber langs klipper,
som dog ikke er fremkommelige i øjeblikket.
I byen Formello kan vi efter 29 km lige nappe en forfriskning ved porten til byen.

Vi cykler videre mod syd øst om byen.
Vi fortsætter ad smalle stier, grus- og markveje og cykler langs floden Cremera ad en smukt hegnet sti
langs et naturområde med seværdighederne Porta Capena (Citta di Veio) og Ponte-Sodo,
som jeg dog ikke har kunnet finde billeder af ved hjælp af Google Map.

Vi ankommer til Arkæologisk udgravning og det flotte vandfald Cascata della Mola.
Herfra cykler vi ad en grusti og veje øst på til
Ristorante Morabeza, hvor vi efter 49 km får lidt at spise.

Efter frokost skal vi gennem et åbent område, som er spærret med en låge i begge ender.
Jeg har fundet et sted, hvor vi nemt kan åbne en lille låge og slippe ind i området hen over en mark.
Når vi skal ud af området igen må vi muligvis løfte vores cykler over lågen.
Da jeg var der i juni måned, var der den åbning i porten, som vi kunne cykle igennem.

Herfra cykler vi på asfalterede veje ned til floden Tevere eller Tiberen, som vi følger 10 km
Vi cykler de sidste 1,3 km ind til Peterskirken på en sti midt på en stor vej

Fra Peterskirken skal vi cykle nord om Vatikan-statens mur og lidt senere cykle på en sti på langs
over en Metro-bane mod nordvest til vores sidste overnatningssted
Hotel Zone.
Vi vil herefter pakke cykler og bagage i varebilen, så varebilen kan komme hjemad tidligt om morgenen.

 

Til Bike-siden

Mail to bornhardt.dk

-- Road Bike -- Bicycle -- Bike -- Bici -- Cykel -- Låge -- Cyklist -- Cyclist -- France --
Pyrenæerne -- Pyrenees -- Paris-Nice -- Grejsdalsløbet -- Italien -- Italy -- Italia --